Ø-tur, hval og kajak

Aluu!

Så skriver jeg igen... :) Lige efter jeg havde skrevet sidste indlæg, ringede bestyreren og spurgte, om jeg ville sejle med ud til en ø. To af vores kollegaer var der nemlig med deres familier, og på øen var der masser af sortebær og rent kildevand. Jeg sagde selvfølgelig ja, så vi sejlede ud til øen. Der var ikke nogen bro, man kunne lægge til ved, så vi smed ankeret og kastede et reb ind til en af vores kollegaers mand, som stod på bredden. Han fik bundet båden fast, og så kunne vi gå i land. Vejret var rigtig dejligt, men det begyndte at blæse lidt koldt, mens vi var der. Der var sortebær over det hele, men vi fik ikke plukket ret mange (kun dem, vi spiste). En af vores kollegaer var ved at lave mad. Nogle sten var stillet op mod hinanden, og en gryde var kilet fast mellem stenene. Under gryden var der lavet et bål. Det var rent faktisk træ, de brændte! - Eller det vil sige - der var et lille stykke træ, og så måtte vi hele tiden lægge nogle små kviste på, så ilden blev holdt i gang. kvistene var fra nogle planter (jeg ved ikke, hvad det er - måske en slags lyng?), som voksede på øen. Der er ingen træer overhovedet her i nærheden, så det, der er, er enten drivtømmer eller importeret. I gryden var der sælkød, kartofler og rødløg, som de skulle spise til aftensmad. Mens jeg sad og smed kviste på bålet, kom bestyreren og ham, der bandt båden fast, og de viste os nogle sten, der glimtede rigtig flot. Der er nok et eller andet metal i øen, så de jokede med, at de havde fundet guld og diamanter. Det var nok ikke tilfældet, men flotte var stenene i hvert fald. Jeg tog nogle med hjem.

Vi havde taget tre 10-liters saftevandsdunke med fra sømandshjemmet, og dem skulle vi have fyldt med vand fra en kilde, der er på øen. Vi fik at vide, hvor den var, og så sejlede vi hen til den. Jeg blev i båden og kastede de tomme saftevandsdunke op til bestyreren, som fyldte dem og rakte dem tilbage til mig. Der var en vandslange, som vandet løb gennem, så man ikke behøvede gå langt væk fra båden - meget smart. Da vi havde fyldt dunkene, sejlede vi tilbage til sømandshjemmet, hvor vi lige skulle smage det. Det smagte rigtig godt - det var næsten som at få vand hjemme i Danmark! Her smager vandet fra vandhanerne ikke godt - jeg tror ikke, jeg kan vænne mig til smagen - så det var dejligt at få noget rent kildevand.

Sidste onsdag bestemte Nanna og jeg os for, at vi skulle have en sofa ind på mit værelse. Mit værelse er det største, så der var plads nok, og så tænkte vi, det kunne være rart at have en sofa, så vi ikke altid skal sidde i min seng, når vi hygger os om aftenen. Vi gik altså ind i det rum, hvor sofaen var. Vi var nødt til først at bære en masse andre ting ud, og så kunne vi tage fat i sofaen. Vi fik den båret ud af rummet, men det var ret svært at bære den længere, fprdi vi skulle ned ad en trappe. Der er en byggeplads lige uden for annekset, og to mænd, der arbejdede der havde set vores anstrengelser, så de spurgte, om ikke de skulle hjælpe os. Vi endte med at tage imod deres tilbud, og det gik også en del lettere, da de hjalp :) Vi fik båret sofaen hele vejen hen til mit værelse, men der fandt vi ud af, at den var for stor til at komme ind ad døren, da min dør er noget smallere end de andre døre, vi bar den gennem. Mændene sagde, vi skulle skrue siderne af, og at vi kunne få hjælp af pedellen, men Nanna og jeg mente sagtens, vi kunne klare det selv, så bevæbnet med en boremaskine og en værktøjskasse gik vi i gang, og det lykkedes os! Vi var meget stolte af os selv :) Nu har jeg altså også en sovesofa på mit værelse! Nannas forældre er på besøg lige nu, så de har lånt Nannas værelse. Nanna sover så i min sovesofa, mens de er her.

I torsdags brændte sømandshjemmets computer sammen, så det var lidt af en katastrofe, da meget af det, vi laver, foregår på computeren, og vi er inde i en travl periode lige nu. Heldigvis kunne bestyreren sætte en anden computer til, og den fungerede nogenlunde senere samme dag. Nu kan printeren også fungere sammen med computeren igen, men der var lige en periode, hvor vi ikke kunne scanne ting, som skulle sendes til Vejle.

Som jeg skrev før, er vi midt i en travl periode. Alle værelser er udlejet, og vi har endda måttet tage alternative overnatningssteder i brug for at få plads til alle. Det er især, fordi der her i weekenden er rockfestival i byen. Mange grønlandske bands kommer, og de skal alle bo her på sømandshjemmet. Faktisk skulle Medina have været her, men hun måtte melde afbud for et par uger siden. Arrangørerne prøvede at finde et andet dansk navn, men det lykkedes ikke med så kort varsel. Både LOC og Kim Larsen var ellers i spil.

I lørdags var Nanna og jeg ude at sejle med bestyreren. Fra sømandshjemmet havde vi set nogle hvaler, så vi skulle lige ud for at se dem tæt på. Vi sejlede i lang tid efter dem, og på et tidspunkt så vi dem et stykke væk. De dykkede og kom så op igen lidt bag båden, hvorefter de igen dykkede. Efter lidt tid så jeg noget meget tæt på båden. Jeg sad og tænkte, at den bølge godt nok så lidt underlig ud, men pludselig gik det op for mig, at det var en hval! Den var nok omkring en halv meter væk fra båden, og vi kunne have aet den, hvis vi havde rakt vores hænder ud, men i stedet fik båden fuld gas fremad, og vi sejlede direkte tilbage til sømandshjemmet. Det var den hvaltur! Vi har siden hørt, at det er sket, at en hval har væltet en båd, så vi var meget glade for, at der blev passet på os!

I søndags skulle Nanna og jeg prøve at sejle i kajak. Vi havde aftalt, at vi skulle ud at sejle omkring kl. 15, så da Nanna fik fri kl. 15, skiftede vi til varmt tøj og gik hen og ventede ved kajakklubhuset. Vi havde fået at vide, at det med tidspunkter ikke bliver taget så alvorligt her, men da vi havde ventet en halv time, tænkte vi alligevel, at der måtte være noget galt. Vi tænkte både på, om vi var det rigtige sted, om vi havde glemt tidspunktet osv., men vi kom frem til, at ham, vi skulle sejle med, havde glemt os. Efter halvanden time, hvor vi havde siddet og ventet og kigget på nogle mænd, der spillede dam ved en bænk tæt på, gik vi tilbage til sømandshjemmet. Vi fandt nummeret på ham, vi havde haft kontakt med, og han ringede senere tilbage og sagde, at ham, vi skulle have sejlet med, var blevet forkølet! Vi aftalte i stedet, at vi skulle sejle senere på dagen, så vi tog hen til klubhuset kl. kvart over syv om aftenen. Denne gang var der heldigvis en, der ventede på os. Han havde allerede tager kajakkerne frem. Nanna og jeg fik havkajakker, og han havde en vaskeægte grønlandsk kajak. Først sejlede vi lidt rundt i havnen for at vænne os til kajakkerne, men så sejlede vi længere ud. Vi sejlede rundt om nogle små øer, og undervejs holdt vi nogle små pauser og fik snakket. Vi holdt en lang pause, hvor vi bare sad i hver vores kajak lige ved siden af hinanden, mens vi så solen gå ned. Det var rigtig flot at se, og vandet og himlen blev helt lyserød og orange. Jeg kunne desværre ikke tage et billede, fordi jeg ikke turde tage noget med, der ikke kan tåle vand :) Da solen var gået ned, sejlede vi tilbage. På det tidspunkt havde vi nok været ude i omkring to timer. Vi var faktisk blevet inviteret til kaffemik hos en veninde af ham, vi sejlede med, selvom vi slet ikke kendte hende, men det er meget normalt her. Vi endte dog med at gå tilbage til sømandshjemmet, da klokken var halv ti.

I går var vi ude at sejle for at se, om ikke vi kunne skyde en sæl, men vi så desværre ikke en eneste!

Når man er på sæljagt, bruger man et gevær til at skyde sælerne med. Det er ikke som i gamle dage, hvor man harpunerede dem, så man ser ofte folk komme gående med et gevær på ryggen her i byen.