Hej igen!
Siden sidst er der sket lidt forskellige ting...
I søndags var Nanna og jeg ude at sejle med en lokal, der
har en lille båd. Han havde ringet til sømandshjemmet for at høre, om ikke vi
ville med ud at sejle, og det er jo ikke så svært at sige ja til sådan et
tilbud! Vi sejlede i et stykke tid og kiggede/lyttede efter hvaler. Pludselig
så Nanna en hval, og lidt efter så jeg den også. Først kunne man høre et pust
og se et sprøjt fra hvalen, og så kunne man se ryggen af den, mens den dykkede
lidt ned under vandet. Lidt efter skete det samme igen, og dette skete nok 4-5
gange, inden den dykkede langt ned og viste sin hale på vejen. Derefter gik der
nogle minutter, inden det hele gentog sig. Vi sejlede efter hvalen i lang tid
og så den komme op en del gange, inden vi sejlede tilbage mod sømandshjemmet.
Leon, Nanna og jeg var nede for at købe ind til
sømandshjemmet i mandags, og der skulle virkelig købes meget ind! Vi fik købt
240 liter mælk og 84 liter fløde, 10 pakker is og 12 pakker kakao, så
forhåbentlig er det noget, der ikke lige slipper op foreløbig! Det var meget
sjovt bare at fylde indkøbskurven med varer.
Onsdag havde Nanna fødselsdag, så Leon og jeg havde aftalt
at lave en kage til hende. Vi lavede en kæmpestor lagkage til hende, og klokken
12 natten mellem tirsdag og onsdag gik vi over og vækkede hende med den. Nanna
havde inviteret til kaffemik, så hun havde haft travlt med at bage forskellige
slags kager – de var virkelig lækre! Der kom nogle af sømandshjemmets ansatte
og nogle, der ofte kommer her – ham, vi sejlede med, var der også.
Kagen til Nanna - uhmmm, den var lækker! |
I løbet af ugen har der også været et isbjerg, der var kommet på afveje. Det var drevet helt ind i havnen – faktisk helt hen til sømandshjemmets bådebro. Man kunne tydeligt se, at der var meget mere is under vandet, end der var over, når man kan kom så tæt på det! Det blev mindre og mindre, efterhånden som det smeltede, og nu er det der ikke længere.
I går (fredag) var jeg ude at sejle igen. Denne gang sammen med Nanna, Leon og Johannes. Vi så nogle pukkelhvaler, og det var virkelig et flot syn! Vi havde været lidt bange for, at vi ikke kunne komme af sted, fordi der var helt vildt tåget klokken otte i går aftes, men efter to timer var tågen helt væk – vejret skifter meget hurtigt her! Vi trak altså i varmt tøj (det er meget koldt ude på havet – der flyder isbjerge rundt i det), og så tog vi altså af sted. Da vi kom tilbage til sømandshjemmet omkring kl. halv tolv om natten, var der en vildt flot nattehimmel. Der er ikke midnatssol længere, men hvis det er nogenlunde godt vejr uden for mange skyer, er himlen virkelig flot, når solen går ned.
En pukkelhval, der viser sin hale på vejen ned - det er fedt at være så tæt på den! |
Farverne er ikke helt som i virkeligheden, men måske kan det fornemmes, at himlen er ret flot? |
Det var alt for nu!
Takkus!!
/Trine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar