Ø-tur, hval og kajak

Aluu!

Så skriver jeg igen... :) Lige efter jeg havde skrevet sidste indlæg, ringede bestyreren og spurgte, om jeg ville sejle med ud til en ø. To af vores kollegaer var der nemlig med deres familier, og på øen var der masser af sortebær og rent kildevand. Jeg sagde selvfølgelig ja, så vi sejlede ud til øen. Der var ikke nogen bro, man kunne lægge til ved, så vi smed ankeret og kastede et reb ind til en af vores kollegaers mand, som stod på bredden. Han fik bundet båden fast, og så kunne vi gå i land. Vejret var rigtig dejligt, men det begyndte at blæse lidt koldt, mens vi var der. Der var sortebær over det hele, men vi fik ikke plukket ret mange (kun dem, vi spiste). En af vores kollegaer var ved at lave mad. Nogle sten var stillet op mod hinanden, og en gryde var kilet fast mellem stenene. Under gryden var der lavet et bål. Det var rent faktisk træ, de brændte! - Eller det vil sige - der var et lille stykke træ, og så måtte vi hele tiden lægge nogle små kviste på, så ilden blev holdt i gang. kvistene var fra nogle planter (jeg ved ikke, hvad det er - måske en slags lyng?), som voksede på øen. Der er ingen træer overhovedet her i nærheden, så det, der er, er enten drivtømmer eller importeret. I gryden var der sælkød, kartofler og rødløg, som de skulle spise til aftensmad. Mens jeg sad og smed kviste på bålet, kom bestyreren og ham, der bandt båden fast, og de viste os nogle sten, der glimtede rigtig flot. Der er nok et eller andet metal i øen, så de jokede med, at de havde fundet guld og diamanter. Det var nok ikke tilfældet, men flotte var stenene i hvert fald. Jeg tog nogle med hjem.

     Vi havde taget tre 10-liters saftevandsdunke med fra sømandshjemmet, og dem skulle vi have fyldt med vand fra en kilde, der er på øen. Vi fik at vide, hvor den var, og så sejlede vi hen til den. Jeg blev i båden og kastede de tomme saftevandsdunke op til bestyreren, som fyldte dem og rakte dem tilbage til mig. Der var en vandslange, som vandet løb gennem, så man ikke behøvede gå langt væk fra båden - meget smart. Da vi havde fyldt dunkene, sejlede vi tilbage til sømandshjemmet, hvor vi lige skulle smage det. Det smagte rigtig godt - det var næsten som at få vand hjemme i Danmark! Her smager vandet fra vandhanerne ikke godt - jeg tror ikke, jeg kan vænne mig til smagen - så det var dejligt at få noget rent kildevand.

 

Sidste onsdag bestemte Nanna og jeg os for, at vi skulle have en sofa ind på mit værelse. Mit værelse er det største, så der var plads nok, og så tænkte vi, det kunne være rart at have en sofa, så vi ikke altid skal sidde i min seng, når vi hygger os om aftenen. Vi gik altså ind i det rum, hvor sofaen var. Vi var nødt til først at bære en masse andre ting ud, og så kunne vi tage fat i sofaen. Vi fik den båret ud af rummet, men det var ret svært at bære den længere, fprdi vi skulle ned ad en trappe. Der er en byggeplads lige uden for annekset, og to mænd, der arbejdede der havde set vores anstrengelser, så de spurgte, om ikke de skulle hjælpe os. Vi endte med at tage imod deres tilbud, og det gik også en del lettere, da de hjalp :) Vi fik båret sofaen hele vejen hen til mit værelse, men der fandt vi ud af, at den var for stor til at komme ind ad døren, da min dør er noget smallere end de andre døre, vi bar den gennem. Mændene sagde, vi skulle skrue siderne af, og at vi kunne få hjælp af pedellen, men Nanna og jeg mente sagtens, vi kunne klare det selv, så bevæbnet med en boremaskine og en værktøjskasse gik vi i gang, og det lykkedes os! Vi var meget stolte af os selv :) Nu har jeg altså også en sovesofa på mit værelse! Nannas forældre er på besøg lige nu, så de har lånt Nannas værelse. Nanna sover så i min sovesofa, mens de er her.

 

I torsdags brændte sømandshjemmets computer sammen, så det var lidt af en katastrofe, da meget af det, vi laver, foregår på computeren, og vi er inde i en travl periode lige nu. Heldigvis kunne bestyreren sætte en anden computer til, og den fungerede nogenlunde senere samme dag. Nu kan printeren også fungere sammen med computeren igen, men der var lige en periode, hvor vi ikke kunne scanne ting, som skulle sendes til Vejle.

 

Som jeg skrev før, er vi midt i en travl periode. Alle værelser er udlejet, og vi har endda måttet tage alternative overnatningssteder i brug for at få plads til alle. Det er især, fordi der her i weekenden er rockfestival i byen. Mange grønlandske bands kommer, og de skal alle bo her på sømandshjemmet. Faktisk skulle Medina have været her, men hun måtte melde afbud for et par uger siden. Arrangørerne prøvede at finde et andet dansk navn, men det lykkedes ikke med så kort varsel. Både LOC og Kim Larsen var ellers i spil.

 

I lørdags var Nanna og jeg ude at sejle med bestyreren. Fra sømandshjemmet havde vi set nogle hvaler, så vi skulle lige ud for at se dem tæt på. Vi sejlede i lang tid efter dem, og på et tidspunkt så vi dem et stykke væk. De dykkede og kom så op igen lidt bag båden, hvorefter de igen dykkede. Efter lidt tid så jeg noget meget tæt på båden. Jeg sad og tænkte, at den bølge godt nok så lidt underlig ud, men pludselig gik det op for mig, at det var en hval! Den var nok omkring en halv meter væk fra båden, og vi kunne have aet den, hvis vi havde rakt vores hænder ud, men i stedet fik båden fuld gas fremad, og vi sejlede direkte tilbage til sømandshjemmet. Det var den hvaltur! Vi har siden hørt, at det er sket, at en hval har væltet en båd, så vi var meget glade for, at der blev passet på os!

 

I søndags skulle Nanna og jeg prøve at sejle i kajak. Vi havde aftalt, at vi skulle ud at sejle omkring kl. 15, så da Nanna fik fri kl. 15, skiftede vi til varmt tøj og gik hen og ventede ved kajakklubhuset. Vi havde fået at vide, at det med tidspunkter ikke bliver taget så alvorligt her, men da vi havde ventet en halv time, tænkte vi alligevel, at der måtte være noget galt. Vi tænkte både på, om vi var det rigtige sted, om vi havde glemt tidspunktet osv., men vi kom frem til, at ham, vi skulle sejle med, havde glemt os. Efter halvanden time, hvor vi havde siddet og ventet og kigget på nogle mænd, der spillede dam ved en bænk tæt på, gik vi tilbage til sømandshjemmet. Vi fandt nummeret på ham, vi havde haft kontakt med, og han ringede senere tilbage og sagde, at ham, vi skulle have sejlet med, var blevet forkølet! Vi aftalte i stedet, at vi skulle sejle senere på dagen, så vi tog hen til klubhuset kl. kvart over syv om aftenen. Denne gang var der heldigvis en, der ventede på os. Han havde allerede tager kajakkerne frem. Nanna og jeg fik havkajakker, og han havde en vaskeægte grønlandsk kajak. Først sejlede vi lidt rundt i havnen for at vænne os til kajakkerne, men så sejlede vi længere ud. Vi sejlede rundt om nogle små øer, og undervejs holdt vi nogle små pauser og fik snakket. Vi holdt en lang pause, hvor vi bare sad i hver vores kajak lige ved siden af hinanden, mens vi så solen gå ned. Det var rigtig flot at se, og vandet og himlen blev helt lyserød og orange. Jeg kunne desværre ikke tage et billede, fordi jeg ikke turde tage noget med, der ikke kan tåle vand :) Da solen var gået ned, sejlede vi tilbage. På det tidspunkt havde vi nok været ude i omkring to timer. Vi var faktisk blevet inviteret til kaffemik hos en veninde af ham, vi sejlede med, selvom vi slet ikke kendte hende, men det er meget normalt her. Vi endte dog med at gå tilbage til sømandshjemmet, da klokken var halv ti.

 

I går var vi ude at sejle for at se, om ikke vi kunne skyde en sæl, men vi så desværre ikke en eneste! 

 

Når man er på sæljagt, bruger man et gevær til at skyde sælerne med. Det er ikke som i gamle dage, hvor man harpunerede dem, så man ser ofte folk komme gående med et gevær på ryggen her i byen.

Det er ret normalt, at himlen ser sådan ud, når solen lige er gået ned

Månen over byen - i går aftes kl. kvart over ti

Det er begyndt at være ret mørkt om natten (billedet er taget ca. kl. 1)

Her er så det billede, der skulle have været med i sidste indlæg - rensdyrklove!!!

Jeg håber, du har det godt, der hvor du er!

Baaj og takus!

/Trine

Hej!

Siden sidst er der igen sket lidt forskelligt:
Jeg har været hjemme på besøg hos en af mine kollegaer. Nanna og jeg gik hen til hende, og vi havde taget nogle skinkestrimler med, fordi vi havde aftalt at lave pizza hjemme hos hende. På et tidspunkt ringede hun og spurgte, om vi ikke også kunne købe pizzaost, og det mente vi da sagtens, vi kunne, så vi gik i Spar. Det eneste problem var bare, at de ikke havde noget. Vi endte med at købe en skiveskåret ost, som vi selv skar i stykker og dryssede ud på pizzaen. Det blev en rigtig hyggelig aften, hvor også en anden kollega kom, så det var skønt!

En gang i sidste uge skete der også noget lidt vildt, som jeg virkelig gerne ville have oplevet – der blev set en blåhval lidt uden for Aasiaat. Det var nogle hvalforskere, der så den, og det kunne have været så fedt at se den, men desværre ikke denne gang. Det er virkelig sjældent, folk her ser blåhvaler, så det er lidt vildt at tænke på, at der er en, der har svømmet forbi så tæt på!

Jeg har også shoppet en lille smule her i byen – det er blevet til lidt forskellige ting – ikke typisk grønlandske ting, men en trøje, sko (der gik hul på dem, jeg havde med hjemmefra) og en taske er det blevet til. Her den anden dag fik vi en stor pakke på sømandshjemmet fra Nuuk. Der var sælskindsluffer og –hjemmesko, så jeg fandt de pæneste luffer og reserverede dem – dem køber jeg nok meget snart ;)

Når jeg er på arbejde, sker der mange forskellige ting. For fire dage siden have bestyreren købt noget rensdyrkød, så der kom to mænd sejlende med rensdyr til os. Vi regnede ud, at de nok bar 40 kg på deres ryg, for der var 160 kg rensdyr, og de gik to gange hver for at få det ind. Jeg hjalp med at pakke kødet ind i poser, så de kunne fryses ned. Rensdyrene så meget sjove ud, for de havde ikke fået skåret klovene. Det tog Nanna og jeg os af dagen efter, fordi vi havde fået lov til at få en rensdyrfod/klov hver. Nu er der otte klove, der hænger til tørre.  Her de sidste dage er der også mange, der har ringet for at sælge moskuskød, så der er kommet en del kød i fryseren på det sidste. Jeg ville gerne have lagt et billede ind, men computeren er simpelthen så langsom (eller også er det nettet), så det opgiver jeg...

Nanna og jeg har også besøgt ham, vi har været ude at sejle med. Han bor sammen med sin mor. Det var virkelig hyggeligt at besøge dem. Deres hjem er så forskelligt fra, hvad vi er vant til at se. Der er perlebroderier og narhvaltand osv., og Nanna og jeg fik set (og rørt) et par nationaldragter. De var vildt flotte med skind fra forskellige dyr og en masse perler. En af dem var gået lidt i stykker, der hvor der var perler, men det kunne moren heldigvis ordne.

I forgårs var jeg ude at fiske med ham, vi besøgte. Han skulle fange lidt torsk til aftensmaden og også nogle stykker til sin hund, og så ringede han og spurgte, om jeg ville med, og det ville jeg! Jeg har hørt mange gange, hvor let det er at fange fisk her, så det havde jeg glædet mig til at prøve. Det var virkelig også let. Vi brugte ikke fiskestang, men en slags træramme, hvor der var viklet fiskesnøre omkring, og hvor der i enden var tre kroge – en nederst, hvor der også var et lod, så linen kunne synke, en lidt længere oppe, og en lidt længere oppe igen. Den line skulle bare ned, til den nederste krog nåede bunden – det kunne jeg mærke, når den ikke var så tung mere. Det næste, jeg skulle gøre, var at hive den lidt op – ca. to meter, hvorefter jeg bare skulle rykke i linen, til jeg kunne mærke, der var bid. Efter at have hevet i linen et par gange, var der bid. En gang prøvede jeg, at der var bid første gang, jeg hev opad, så det gik virkelig hurtigt. I det hele taget skal man ikke være ret tålmodig for at kunne fange noget her - der gik max et minut, fra jeg begyndte at rykke i snoren, til der var bid. En af gangene var der to fisk på én gang – to ud af tre kroge var der bid på – det var da rimelig godt, ikke? J Da vi efter ret kort tid havde fanget ca. 10 torsk, mente vi, at det måtte være nok til hunden, ham jeg fiskede med og hans mor. Vi sejlede lidt rundt for at se, om der var nogle hvaler, men de er nok desværre forsvundet for denne gang. Vi så i hvert fald ikke en eneste. På vej tilbage fik jeg lov til at styre båden – utroligt, at han turde! Nå, men vi tog hjem til hans mor og gav hunden de mindste og den største fisk, mens hun ordnede resten af fiskene. Hun var meget glad for dem, så det var godt. Jeg tog hjem, da de skulle spise, men jeg nåede da lige at smage torskemavesæk – til jer, der ikke har smagt det – og det kan ikke være mange – vil jeg sige, at det er lidt gummiagtigt og smager meget godt, hvis man kan lide fisk. Hvis man ikke kan, kan man godt spise det – det smager okayJ

Dagens fangst

Senere samme aften var Leon, Nanna og jeg med Johannes ude for at kigge til en line, Johannes og Leon havde lagt ned i håb om at fange havkat. Det lykkedes dem utroligt nok, og de var meget stolte. De fangede en, som vi danskere synes, er stor (jeg ved ikke med grønlænderne, men de er altså vant til lidt af hvert) – den havkat, de fangede, blev døbt ”Hello Kitty”, fordi Hello Kitty jo som bekendt har mange ligheder med en havkat.. (okay, det er måske lidt intern humor, det med Hello Kitty)

Et stk. Hello Kitty-havkat

Der er mange ting, der er dyrere her end i Danmark - fx slik :( Der er dog også ting, der er billigere - benzin er fx vildt billigt!

Benzinprisen

Her lige lidt af det, jeg har lagt mærke til, når jeg har været rundt i byen:

- Et busstoppested (der er ingen busser i byen, men vi fik den forklaring, at alle rejefabrikkens medarbejdere engang blev hentet hver morgen, når de skulle på arbejde - så var deres chef i det mindste sikker på, de kom)

- En seddel på en opslagstavle ved en af byens dagligvareforretninger, hvor der stod, hvornår skolen startede igen

- Nogle nuttede hundehvalpe (her må man kun have slædehunde, og det er fordi, racen ikke må blive blandet med andre)

- En flot solnedgang (igen)

- Tørresnore på 1. og 2. sal uden for vinduerne



Vasketøj til tørre - smart, ikke?

- Fisk, der hang uden for vinduerne for at tørre

- 1 kg sødmælkspulver

- Man kører midt på vejen. For det første er der nogle seriøse grøfter, hvis man kommer for langt ud til siden, og for det andet er der mange fodgængere, og de har ikke respekt for biler - her er det fodgængerne, der styrer trafikken!

Der har været flere flotte solnedgange, men det er tidligere og tidligere, solen går ned. Nu er det ca. 22.15, den begynder at gå ned, og det er mørkt kl. 23.30 eller sådan noget… Vejret er også lidt koldere, end det har været. Det var vist 7 grader i går aftes.

Nå, jeg må hellere stoppe – jeg håber, du har det godt, der hvor du er!

Hyg dig!

/Trine

Hvaler, indkøb og kæmpelagkage

Hej igen!

Siden sidst er der sket lidt forskellige ting...

I søndags var Nanna og jeg ude at sejle med en lokal, der har en lille båd. Han havde ringet til sømandshjemmet for at høre, om ikke vi ville med ud at sejle, og det er jo ikke så svært at sige ja til sådan et tilbud! Vi sejlede i et stykke tid og kiggede/lyttede efter hvaler. Pludselig så Nanna en hval, og lidt efter så jeg den også. Først kunne man høre et pust og se et sprøjt fra hvalen, og så kunne man se ryggen af den, mens den dykkede lidt ned under vandet. Lidt efter skete det samme igen, og dette skete nok 4-5 gange, inden den dykkede langt ned og viste sin hale på vejen. Derefter gik der nogle minutter, inden det hele gentog sig. Vi sejlede efter hvalen i lang tid og så den komme op en del gange, inden vi sejlede tilbage mod sømandshjemmet.


Leon, Nanna og jeg var nede for at købe ind til sømandshjemmet i mandags, og der skulle virkelig købes meget ind! Vi fik købt 240 liter mælk og 84 liter fløde, 10 pakker is og 12 pakker kakao, så forhåbentlig er det noget, der ikke lige slipper op foreløbig! Det var meget sjovt bare at fylde indkøbskurven med varer.

Onsdag havde Nanna fødselsdag, så Leon og jeg havde aftalt at lave en kage til hende. Vi lavede en kæmpestor lagkage til hende, og klokken 12 natten mellem tirsdag og onsdag gik vi over og vækkede hende med den. Nanna havde inviteret til kaffemik, så hun havde haft travlt med at bage forskellige slags kager – de var virkelig lækre! Der kom nogle af sømandshjemmets ansatte og nogle, der ofte kommer her – ham, vi sejlede med, var der også.

Kagen til Nanna - uhmmm, den var lækker!

I løbet af ugen har der været nogle gange, hvor stuepigen havde fri, så jeg har gjort masser af værelser rene! Det hele skal gøres på en bestemt måde – lige fra, hvordan man lægger dynen på sengen, til hvordan badeværelset skal gøres rent. Det tog meget lang tid i starten, men efterhånden går det lidt hurtigere.
I løbet af ugen har der også været et isbjerg, der var kommet på afveje. Det var drevet helt ind i havnen – faktisk helt hen til sømandshjemmets bådebro. Man kunne tydeligt se, at der var meget mere is under vandet, end der var over, når man kan kom så tæt på det! Det blev mindre og mindre, efterhånden som det smeltede, og nu er det der ikke længere.

I går (fredag) var jeg ude at sejle igen. Denne gang sammen med Nanna, Leon og Johannes. Vi så nogle pukkelhvaler, og det var virkelig et flot syn! Vi havde været lidt bange for, at vi ikke kunne komme af sted, fordi der var helt vildt tåget klokken otte i går aftes, men efter to timer var tågen helt væk – vejret skifter meget hurtigt her! Vi trak altså i varmt tøj (det er meget koldt ude på havet – der flyder isbjerge rundt i det), og så tog vi altså af sted. Da vi kom tilbage til sømandshjemmet omkring kl. halv tolv om natten, var der en vildt flot nattehimmel. Der er ikke midnatssol længere, men hvis det er nogenlunde godt vejr uden for mange skyer, er himlen virkelig flot, når solen går ned.

En pukkelhval, der viser sin hale på vejen ned - det er fedt at være så tæt på den!

Farverne er ikke helt som i virkeligheden, men måske kan det fornemmes, at himlen er ret flot?

Det var alt for nu!

Takkus!!

/Trine