Jul i Aasiaat

Hej igen!

Nu er vi inde i den søde juletid, som den så smukt er blevet kaldt, og her i Aasiaat har vi selvfølgelig også fejret højtiden, selvom det selvfølgelig ikke foregik på præcis den måde, jeg er vant til.

I dagene op til jul skete der forskellige ting. D. 7. december var der julefrokost her på sømandshjemmet for alle ansatte plus familier. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi var ca. 45 personer. Cafeteriaet lukkede kl. 19, og det var også der, julefrokosten begyndte, så vi hjalp alle sammen hinanden med at få dækket borde og gjort klar. Vi spiste lidt, og derefter havde Nanna, Leon og jeg forberedt noget underholdning. Det var ”Tip en 13’er”, hvor vi havde stillet spørgsmål som ”Hvor mange kg ost har Mia bestilt i vinterbestillingen?” og ”Hvem er mest sulten”. Disse to spørgsmål repræsenterer to kategorier. Den første kategori kendte Nanna, Leon og jeg godt svaret på i forvejen, mens vi ved julefrokosten skulle finde svaret på spørgsmålene i den anden kategori. Det blev heldigvis godt modtaget, og næsten alle ansatte skulle op og dyste, så vi kunne finde svaret på spørgsmålene. Der blev grinet rigtig meget. Ved spørgsmålet ”Hvem er mest sulten?” fandt vi svaret ved, at vi havde lavet en lagkage og delt den i tre. Jeg skulle så dyste mod to af mine kollegaer om, hvem der først kunne spise 1/3 lagkage – Jeg vandt! Det var vist en svær ”Tip en 13’er”, vi havde lavet, for den person, der havde flest rigtige, havde kun svaret rigtigt på lidt over halvdelen af spørgsmålene. Senere på aftenen var der også pakkeleg (hvor folk gik amok og løb rundt for at få fingrene i den største gave), andagt, sang om juletræet og banko.

Weekenden efter havde vi arrangeret banko for folk i byen. Der kom ca. 70 personer, så der var fyldt op i cafeteriaet. Vi havde lavet æbleskiver, småkager, saftevand og kaffe, som folk kunne få helt gratis. Pladerne kostede heller ikke noget. Vi sang et par julesange på dansk og grønlandsk, og jeg læste juleevangeliet. Det var dejligt at se nogle fra byen, som ikke dagligt kommer på sømandshjemmet.

Jeg har også prøvet at køre på snescooter. Nanna og jeg blev ringet op og spurgt, om vi ikke ville have en tur, og det kunne vi selvfølgelig ikke sige nej til. Nanna og Leon havde allerede kørt ugen inden, så jeg havde nået at blive lidt misundelig. Vi kørte på en frossen sø, hvor man ofte ser børn, der spiller fodbold. Der er plads til alle! Jeg fik nogle runder, hvor jeg sad bagpå, og derefter fik jeg lov til at køre selv. Jeg kørte også nogle runder sammen med Nanna. Jeg syntes faktisk, det var sjovest at sidde bagpå, for så kunne jeg bedre nyde turen. Vi kørte nok 60-80 km/t – hurtigere turde vi ikke, fordi søen ikke var større. Det var en rigtig god oplevelse!

Der er mange sømænd, der har fejret jul ude på havet, og som sømandshjem er det meget naturligt at give dem nogle gaver. Jeg har i alt været med på fire skibe her i december måned med gaver og småkager. Det var lige spændende hver gang! Det første skib, jeg var på, var en ret stor (synes jeg) rejetrawler. Vi snakkede med skipperen og fik også en rundvisning på skibet, hvor vi så, at skibet har en hel fabrik, rejerne skal igennem, når de er blevet fanget. Det næste skib var et fragtskib, som sejler ud til bygderne med forsyninger. Det tredje var også en rejetrawler (dog noget mindre end den første), og det sidste skib var et af Søværnets skibe, som bl.a. kontrollerer, at alt går lovligt til, når der bliver fisket. Jeg hørte mange sjove historier om bord på skibene. Bl.a. om en isbjørn, der spiste en appelsin, men ikke ville have et fårehoved. De fleste sømænd, jeg snakkede med, er om bord i to måneder og har fri i to måneder, men jeg hørte også om nogle, som sejler ni måneder ad gangen – og en enkelt havde vist sejlet et par år uden at have været i land! På alle skibene blev de glade for især småkagerne, og vi fik fire kasser rejer som tak fra et af skibene.

På sømandshjemmet har der i december ikke været så mange gæster, og det er rigtig dejligt med lidt fred og ro – det betyder dog ikke, at der ikke er noget at lave! Jeg har været med til at gøre hovedrent på nogle værelser, og en dag skulle vi også hente nogle tons madvarer, som skulle i fryserne. Isen kommer måske snart og lukker til, så der ikke kan komme forsyninger i nogle måneder, så vi har fyldt godt op i fryserne, så vi kan klare os. Jeg bar bl.a. 40 kasser pølser ind i fryseren.

Juleaften var lidt speciel. Sømandshjemmet havde lukket, så vi havde aftalt, at Nanna, Leon og jeg skulle mødes med bestyrerne i deres lejlighed kl. 10 og pakke de gaver op, som vi havde givet hinanden. Af Sømandsmissionen fik jeg ”Det Terrængående Testamente” – Det Ny Testamente + Salmernes Bog – 100 % vandtæt! Af Mia og Johannes fik jeg et tørklæde, og af Sømandshjemmet fik jeg et gavekort til massage her i byen. Nanna og Leon gav mig ”The Dark Knight Rises”, og så fik jeg et fint billede af Nanna og Leon i en meget lyserød ramme. Da vi alle havde pakket vores gaver op, gik jeg over på værelset og pakkede resten af mine gaver op. Derefter snakkede jeg lidt med familien over Skype, og så var klokken tre, og det var på tide at gå i gang med at lave mad. Ca. 25 personer havde tilmeldt sig, så der skulle laves en del mad. Meget var forberedt, men ikke alt. Fx var der ikke nok risengrød, som skulle bruges til risalamande, så jeg lavede risengrød til 16 personer. Derudover skulle der vaskes op, efterhånden som vi var færdige med at bruge gryder osv. Kl. 18 kom folk, og så begyndte vi lidt efter at spise. Til forret var der tunmousse med flutes, og hovedretten var and, flæskesteg og lam med kartofler (både brune, franske og hvide), sovs, rødkål og julesalat. Vi spillede pakkeleg og fik risalamande, hvor jeg fik den ene mandel. Derefter gik vi om juletræet, hvor vi sang to danske salmer. Jeg læste juleevangeliet, og så gik vi igen rundt om træet, mens vi sang to grønlandske salmer. Derefter var der æbleskiver. D. 23. december havde vi også lavet en del konfekt og slik, som blev sat på bordet. Jeg havde lavet karameller og fudge, og der var også lavet snickers-kage, snebolde, cornflakestoppe osv. Mange af vores gæster var gymnasieelver fra gymnasiet her i byen. De kom nordfra og havde ikke råd til at rejse hjem i julen. De får en hjemrejse betalt hvert år, og mange vælger at rejse hjem i sommerferien, da den er noget længere end juleferien (gymnasieeleverne har godt nok haft juleferie siden d. 13. december, men sommerferien er stadig længere). Nanna og jeg spillede lidt Ligretto med nogle af dem, og derefter fik vi vasket lidt op. Nogle fra Søværnets skib kom forbi senere på aftenen, så vi sad og snakkede med dem til mellem kl. halv to og to om natten, hvor alle andre var taget hjem. Derefter skulle der vaskes op og gøres rent i køkkenet og cafeteriaet. Jeg gik nok i seng omkring kl. tre. Og ja, vi havde en hvid jul J 

Sømandshjemmet havde lukket i går og har det også i dag, og det er skønt at have det hele for sig selv! I går var Nanna og jeg til kaffemik hos en kollega, og senere hyggede vi os sammen med Leon med at se Star Wars, mens vi spiste pølsemix og konfekt. Senere kom en anden kollega, og jeg fik min debut i et eller andet bilspil på Playstation 3, og jeg er overbevist om, at jeg efter et par måneders træning godt kan blive nogenlunde... Nanna og jeg fik danset "just dance", og vi legede fangeleg i sneen. Endnu en dag, hvor jeg først gik i seng kl. 6.30...

D. 21. var årets korteste dag, så nu er dagene begyndt at blive længere (solen kommer først tilbage d. 13. januar). Jeg havde regnet med, at det ville være mørkere i mørketiden, end det, jeg har oplevet. Selv den korteste dag var der næsten dagslys mellem kl. 11 og 13. Himlen var lidt lyserød i horisonten, og det var en rigtig flot dag! Det er begyndt at blive koldere igen efter en lang, varm periode. Nu er temperaturen omkring de -10 grader. Du får ikke nogle billeder denne gang, og det skyldes, at jeg simpelthen ikke har fået taget nogen.. Til gengæld kan du få tre forskellige vejrudsigter for Aasiaat!

Jeg håber, du har det godt, der hvor du er!

Takus!

/Trine

http://www.dmi.dk/dmi/byvejr_gl?by=4220

http://www.accuweather.com/da/gl/aasiaat/186507/daily-weather-forecast/186507

http://www.yr.no/place/Greenland/Other/Aasiaat/

En lang sejltur, en bygd og december

Hej med dig!

Nu kommer endnu en opdatering fra verdens største ø.

Siden sidst er der sket forskellige ting, og der er også nogle ting, jeg kunne have skrevet om før, men som jeg har glemt hver gang. En af de ting er, at man hver dag i radioen kan høre, hvad ”dagens ret” er på sømandshjemmet. Det er meget dejligt, for så er der ikke så mange længere, der ringer for at høre, hvad vi skal have at spise.

Jeg har endelig fået brugt nogle fødselsdagspenge, og de gik til en grønlandsk selskabstaske, som jeg ikke kunne stå for. Der er sælskind og narhvalstand, og så synes jeg, broderiet på den er meget flot.

D. 12.-15. november havde vi besøg af vores chef fra Danmark. Han skulle lægge budget sammen med bestyrerne.

Fredag d. 23. november havde Nanna og jeg købt billetter til Kitsissuarsuit, som er en bygd tæt på Aasiaat. Vi skulle sejle tidligt om morgenen, så vi gjorde os klar og gik ned til båden. Den sejlede til tiden, og da vi var meget trætte, lagde vi os til at sove. Jeg kunne ikke falde i søvn, men jeg fik da hvilet mig lidt. På et tidspunkt så jeg, at himlen var rigtig flot, så jeg vækkede Nanna. Vi kom til at snakke om, at vi syntes, vi havde sejlet længe i forhold til, at det kun skulle tage halvanden time at sejle til Kitsissuarsuit. Vi gik lidt udenfor og gik så ind til styrmændene. De spurgte os, hvad vi skulle i Qeqertarsuaq. Vi sagde, at vi ikke skulle til Qeqertarsuaq, men Kitsissuarsuit. Det kunne de ikke forstå, og de viste os en seddel, hvor alle passagerers navne og rejsemål stod skrevet med kuglepen. Det var blevet skrevet ned samme morgen, da vi viste vores billetter, og der stod Qeqertarsuaq ved vores navne. Vi hentede vores billetter, og der stod altså Kitsissuarsuit. Det kunne de ikke rigtig forstå, men vi var sejlet forbi Kitsissuarsuit og ville kun være i Qeqertarsuaq i ca. 10 min. for at sætte passagerer af og få nye om bord. Vi sejlede altså til Qeqertarsuaq og vendte om efter 10 minutter. Det endte med, at ham, der havde lavet fejlen, kom og sagde undskyld til os, og vi fik en gratis tur ugen efter til Kitsissuarsuit. Sejlturen til Qeqertarsuaq og tilbage varede ca. ni timer i alt, så vi fik os en meget lang sejltur!

På vej tilbage til Aasiaat efter 10 minutter i Qeqertarsuaq (hvor vi ikke var i land)

I fredags kom vi endelig til Kitsissuarsuit. Der bor 83 personer i bygden, og på skolen er der 11 elever, en uddannet lærer og to timelærere. Vi gik lidt rundt i byen, sad i kirken og fik varmen, gik i Pilersuisoq (hvor man kunne købe geværer, sytråd, tøj, yoghurt, julepynt, en motor til sin båd og alt muligt andet). På et tidspunkt mødte vi en, der har boet her på sømandshjemmet. Hun sagde, der var julemarked på skolen, så det skulle vi selvfølgelig til. Vi fik købt lidt, og jeg fik en kop te. Det var meget hyggeligt, og vi sad lidt og snakkede med en timelærer. Da vi skulle sejle tilbage til Aasiaat, stod vi og ventede på båden i lang tid. Man kan ikke bare se på en skærm, om den er forsinket, så man venter bare, til den kommer. Der var en anden, der ventede, der fandt ud af, at den var forsinket, så vi gik ind i Pilersuisoq og fik varmen. En læge fra Aasiaat mente, det måtte være Nanna og mig, der gav uheld, og at de sikkert havde glemt, at vi skulle hentes, ligesom de havde skrevet forkert, da vi sejlede ugen før. Det endte dog med, at båden kom – kun 50 minutter forsinket. Det var en tur med en del bølger, så det var meget sjovt, og man måtte sidde og gribe de ting, der var ved at falde ned fra bordet.

Da vi lige var ankommet til Kitsissuarsuit, var det meget mørkt!

Kirken

To tænder på en narhval!

I Kitsissuarsuit

Samme aften tog Nanna, Leon og jeg ud at spise med tre af vores unge, grønlandske kollegaer. Det var meget hyggeligt. Det var første gang, Leon, Nanna og jeg havde fri alle sammen på samme tid. Det var meget lækker mad, og vi mødte en masse, vi kendte på restauranten.

December måned er startet, og det kan man også mærke her i byen. På sømandshjemmet har vi pyntet op med julestjerner i vinduerne og juletræer og glaskugler rundt omkring. Juletræerne er selvfølgelig importerede, da der ikke er træer her. D. 1. december var der julemarked i hallen, og der var mange boder: frisøren, tøjbutikkerne, anstalten og mange private havde boder. Man kunne købe en masse grønlandske ting. Jeg købte dog ikke noget. Nanna fik købt nogle vaskeægte grønlandske kamikker, og alle vores kollegaer blev meget misundelige, da de var meget billige. Om aftenen lavede jeg risengrød til personalet. Det er lidt svært at komme i den helt rigtige julestemning, når man ikke er hjemme, men det bliver spændende at opleve en helt anderledes jul. Vi holder ”åben jul”, så folk fra byen kan melde sig til, hvis de har lyst til at holde jul sammen med os. Her i byen starter julen den første søndag i advent, så der skulle juletræet tændes. Jeg nåede ikke at se, at det blev tændt, men jeg så julemanden komme kørende med sin kone i brandbilen, efter alle børnene havde sunget en sang, hvor de kaldte på ham. Det var meget festligt, og der var virkelig mange mennesker!

I forgårs var der X-factor for sidste gang. I finalen var der mange gode. Nanna og jeg forstod ikke så meget, men vi fandt da ud af, hvem der vandt. I kategorien med personer over 16 år skulle publikum stemme om, hvem af de to bedste, der skulle vinde, så alle skulle tage deres billetter og bruge dem til at stemme med. Det gjorde, at det tog en del tid at tælle op. Finalen startede kl. 19 – eller det vil sige tyve minutter over – vi er jo i Grønland J Den sluttede først tyve minutter i elleve, så jeg var lidt træt, da vi kom hjem. Publikum gik amok og stod op på stolene. En af deltagerne havde en fanklub, der skød en masse konfetti ud over det hele.

I går brugte jeg det meste af min vagt på at pakke gaver ind til sømænd, som skal holde jul på havet.

Vi er nu officielt inde i mørketiden – det vil sige, at solen ikke længere står op. Det er efterhånden nogle dage siden, jeg sidst så solen, men det betyder ikke, at det er helt mørkt. Vi har dagslys i et par timer eller tre, tror jeg. Jeg er ikke så god til at lægge mærke til, hvornår det bliver lyst og mørkt… Temperaturen er lige nu ca. -10 grader. Vi har haft meget mærkeligt vejr på det sidste. På et tidspunkt var der en dag -13 grader, og dagen efter regnede det. Nu er det omkring -10 grader hver dag, og nogle prognoser siger, det snart bliver -20 grader, men jeg stoler ikke rigtig på dem – prognoserne ændrer sig hele tiden! Jeg har forresten også set nordlys to gange i denne uge - det er lige flot hver gang!

Jeg håber, du har det godt, der hvor du er! 

/Trine

Der er begyndt at komme is i havnen

Sådan nogle er for længst taget i brug

Annekset

Når solopgang og -nedgang går i et, giver det nogle flotte nuancer på himlen

Også her

Havnen i Aasiaat

Arbejdet på sømandhjemmet, X-factor Aasiaat og lidt andet

Hej igen!

Som jeg lovede i sidste indlæg, vil jeg nu skrive noget om mit arbejde og om Aasiaat X-factor. Jeg lægger ud med noget om mit arbejde. Vi assistenter kan have tre forskellige slags vagter: morgenvagt, lukkevagt og dagvagt. En morgenvagt er kl. 7-15, en lukkevagt er kl. 15-22 og en dagvagt er i udgangspunktet kl. 10-19. Det er os selv, der laver vores arbejdsplan, men der skal hver dag være en, der har morgenvagt, og en anden der har lukkevagt. To dage om ugen er der også en dagvagt. Vi arbejder i gennemsnit 40 timer om ugen, og i løbet af tre uger er der to uger, hvor vi har to fridage og en uge, hvor vi har en fridag. Det betyder, at vi normalt har fri hver fjerde eller femte dag, og vi har altså ikke weekend på samme måde som hjemme.

Når jeg har morgenvagt, starter jeg med at være i køkkenet fra kl. 7-8. Nattevagten har stillet morgenmaden frem, og mit arbejde er så at sørge for, at der er fyldt op med morgenmad samt at passe kassen. Jeg laver altså juice, koger æg, varmer rundstykker, skærer franskbrød, laver kaffe, vasker op osv. Nogle gange har jeg meget travlt – især hvis vi har mange gæster, eller hvis der pludselig kommer mange fra byen, som vil have spejlæg med bacon. Andre morgener har jeg god tid til selv at spise og måske læse lidt avis. 

Klokken otte møder køkkenpersonalet ind, og jeg kan gå til receptionen. Her laver jeg statistik over, hvor vores gæster kommer fra, laver fakturagrundlag, tager telefonen, svarer på mails, hjælper gæster osv. Kl. 9.30 er der andagt i vores dagligstue mandag til fredag. Der er bestyrere og assistenter, der holder andagterne. Vi synger først en dansk salme, så holdes der en andagt, så beder vi en bøn med fadervor på enten dansk eller grønlandsk til sidst, og til sidst synger vi en grønlandsk salme. I weekenderne har vi ikke morgenandagt, men om søndagen holder vi uformel gudstjeneste kl. 14-15. Kl. 9.45-10.00 spiser vi formiddagskaffe. Alle gæster skal være ude af værelserne kl. 10, så herefter holder jeg øje med, hvor langt stuepigen er med at gøre værelserne rene, og hvis hun har problemer med at nå dem alle, hjælper jeg. Nogle dage er der 25 værelser, der skal være rene til nye gæster kl. 13, og andre dage er der kun tre. Alle værelser skal også tjekkes, så vi er sikre på, de er fine til gæsterne. Hvis der er travlt i køkkenet ved middagstid, hjælper jeg til der med at øse mad op, passe kassen eller vaske op. Hvis der ikke er meget kontorarbejde, er der næsten altid nogle praktiske ting at lave. Personalet spiser middagsmad kl. 13-13.30, og herefter går den sidste tid enten med kontorarbejde eller praktiske ting. I den sidste uges tid har jeg lavet mange forskellige praktiske ting. Jeg har bl.a. brugt en time på at slå små fluer ihjel og pudse vinduer bagefter, gjort hovedrent i dagligstuen, sorteret spil, klippet i en gulvmåtte, så den passede til det rum, den skulle være i, kørt rundt i byen for at finde et æggeur, rettet og skrevet tekst til vore nye hjemmeside og mange andre ting.

Jeg er lige nødt til at fortælle om jagten på æggeuret. Det er et godt eksempel på, at det nogle gange kan være lidt svært at finde det, man leder efter her i byen, selvom der er så mange små kiosker, der har et meget bredt varesortiment. Jeg kiggede i følgende butikker efter et æggeur: Pisiffik (også på første sal), Pilersuisoq, Videoservice, Aasiaat Olie, Sundkiosken, Dora Marie, Jysk og Spar. Kravene til æggeuret var, at det skulle være digitalt og at det skulle larme meget, når det ringede. I Pisiffik fandt jeg to forskellige, men de var ikke digitale. I Sundkiosken og Dora Marie fandt jeg et digitalt æggeur, men dispayet var meget lille, og det bippede ikke ret højt. Det endte dog med, at jeg købte det, og så har vi skrevet til hovedkontoret i Vejle, at vi gerne vil have sendt et bedre æggeur herop fra Danmark.

Når jeg har lukkevagt, tager jeg over, hvor morgenvagten slap. Det kan være, der er mails i indbakken at svare på. Hver dag skal kasseopgørelsen fra dagen før også scannes ind og sendes til Vejle. Der er også næsten altid en del fakturaer, der skal sendes ud til kunder. Hver dag støvsuger vi også gulvet i stueplan, og hvis stuepigen ikke har nået det, er det lukkevagtens opgave. Derudover kan det være, man skal købe ind, så køkkenet har det, de har brug for til næste dags smørrebrød. En opgave kan også være at pudse vinduer eller måske at strø sand, hvis det er glat (dette gør man selvfølgelig også, når man har morgenvagt). Jeg skal også holde øje med vasketøjet. Det kan være, nogle gæster vil have vasket tøj, og vi vasker selvfølgelig også håndklæder, viskestykker, karklude, gulvmopper, arbejdstøj osv. Om eftermiddagen/aftenen er der kun to på arbejde i køkkenet, så jeg hjælper dem, hvis der kommer mange og spiser aftensmad. Min opgave er også at tage imod gæster – hvis de ikke kom før klokken 15. Kl. 19-19.30 spiser personalet aftensmad. Ca. kl. 20.20 går jeg lukkerunde. Det er en runde i huset, hvor jeg tjekker, at alle vinduer er lukkede, radiatorerne står på det rigtige, lyset er slukket, hvor det skal være slukket osv. Fyret skal også ses til. Kl. 20.30 tager den ene i køkkenet hjem, og nogle gange er der mange, der bestiller grillmad der, så der hjælper jeg til i køkkenet. Kl. 21 lukker cafeteriaet, så der låser jeg yderdørene, sætter stole op, rydder op i køkkenet, slukker frituren, kaffemaskiner osv. og laver kasseopgørelse. Kl. 22 kommer nattevagten, så der giver jeg nogle beskeder, hvis der er nogen, og så kan jeg gå i seng eller hygge mig lidt med Nanna og Leon (det er nok det sidste, der oftest sker).

En dagvagt er en vagt, hvor man hjælper, hvis der fx er en, der ikke kan komme på arbejde. Det kan også være ting, der tager lang tid – fx hovedrengøring eller oprydning et sted, der trænger. Hvis vores pedel ikke er på arbejde, tager man nogle af hans opgaver, og det kan være at købe ind eller køre gæster til lufthavnen samt at hente varer på havnen. Hvis han er på arbejde, kan det også være, man skal hjælpe ham (det er dog mest Leon, der gør det, mens Nanna og jeg oftere får rengøringsopgaver). Det kan sagtens være, en dagvagt bliver lavet om til en lukkevagt eller en morgenvagt. Det kommer an på, hvad der er brug for. Jeg har fx mødt på arbejde kl. 8 om morgenen i stedet for 10, da jeg havde dagvagt.

Nå, det var vist rigeligt om mit arbejde. Det skal indskydes, at der ikke er to dage, der er ens. Jeg ved aldrig 100 %, hvad jeg skal lave, når jeg møder på arbejde. Det afhænger af, hvad der sker – der kan pludselig ske noget uforudset!

Gæt hvad det er!

Nu er det vist på tide at skrive om X-factor Aasiaat. En af vores kollegaer havde overtalt Nanna til at melde sig til, så det gjorde det ekstra spændende at se. Til audition var der mange deltagere, og det var alt fra små piger over rappere til damer ti år ældre end mine forældre, der stillede op. Mange sang på grønlandsk, nogle sang på engelsk, og en enkelt sang på dansk. Nogle havde en ven med, der kunne spille guitar eller spillede selv guitar, andre sang uden musik, og andre havde musik med på cd eller usb. Der var endda en, der sang i kor med forsangeren på den cd, hun havde med. Nanna og jeg var de eneste danskere i rummet, så vi forstod næsten ingenting. Heldigvis sad nogle af vores kollegaer ved siden af os og oversatte det vigtigste. Da Nanna havde sunget, var dommerne også søde at give hende kommentarer på dansk, så det var meget dejligt for hende! Heldigvis gik Nanna videre, og i tirsdags lykkedes det hende endnu en gang at gå videre. Denne gang var der et band, der spillede til, så det var meget festligt! X-factor foregik i forsamlingshuset (hvor der i øvrigt hænger 24 malerier, Per Kirkeby har malet), og der var nok 400 tilskuere! Det er så fedt at opleve, at folk støtter op om det, når der sker noget i byen, men det er nok fordi, der ikke sker så meget.

Nogle af de yngste deltagere i X-factor

Udover at se X-factor har jeg været i byens eneste genbrugsbutik. Den har åbent hver fredag, og den adskiller sig fra en dansk genbrugsbutik ved, at der ikke er nogle møbler, kun 5-10 bøger og ikke ret mange ting. Til gengæld er der utroligt meget tøj og virkelig mange dvd’er. Jeg købte to dvd’er til 10 kr. stykket. De har ingen ridser, så det var meget dejligt! Et andet sted, jeg virkelig sparede penge, var tøjbutikken, der er oven på Pisiffik. Der havde de tilbud på en del varer. Man kunne få tre stk. for 100 kr. Jeg købte tre cardigans, så i alt sparede jeg over 800 kr. Det er rart med cardigans, nu når det begynder at blive lidt koldt udenfor. Ellers har jeg været til endnu en kaffemik med en helt fantastisk rensdyrsuppe og after-eight-kage, og så har jeg holdt filmaften sammen med Nanna og et par af vores unge kollegaer. En dag, vi skulle have en hyggeaften i bestyrerlejligheden, valgte anneksets fyr at stå af, så det endte med, at vi så en helt anden film, end vi havde regnet med, og det skete også et par timer efter det tidspunkt, vi havde regnet med. Vi havde troet, november ville blive stille og rolig, men de sidste par dage har vi haft fuldt booket eller kun haft to værelser ledige, så vi har stadig travlt. Man kan dog godt mærke, at weekenderne begnder at blive stille. Vi har et kursus lige nu på 11 personer i konferencerummet, så der er også lidt ekstra arbejde i det.

Solen er nu oppe i fire timer og 12 minutter. Den står op kl. 10.09 og går ned kl. 14.21. Det er rigtig hyggeligt, når det er mørkt, synes jeg. Jeg har det som om, det er aften i meget lang tid hver dag, men det er ikke bælgmørkt, fordi sneen lyser godt op. For nogle dage siden havde vi noget, jeg vil kalde snestorm, og det gjorde, at vi nu har en del sne til at ligge. Det sneede så voldsomt, at vinduerne i cafeteriaet blev dækket af sne, så vi ikke kunne se ud. Folk, der havde været ude at ryge en enkelt cigaret kom ind og lignede snemænd, og man kunne ikke se ret langt, når man var udenfor. Der kom også driver med sne, der gik til knæene. Dagen efter var det helt klart, stille og fantastisk smukt vejr.  Temperaturen ligger nu mellem -5 og -12 grader.

Det er lidt koldt nogle gange...

Mit vindue efter snestormen

Vasketøjet hænger stadig til tørre udenfor, selvom der er frostgrader

Nogle af vejnavnene er lidt sjove...

Jeg kan simpelthen ikke stå for hundene!

Solopgang

Hunden nyder udsigten

Jeg var glad for, at den her var lænket!

Jeg håber, du har det godt, der hvor du er!

/Trine

Det er hvidt herude

Hej med dig!

Nu er det da vist på tide, at jeg skriver noget igen efter så lang tid. Jeg skal nok prøve at skrive lidt oftere, men den sidste tid har været meget travl, og så har jeg ikke orket at sætte tid af til at sidde og skrive blog.

Siden sidst har vi haft en masse mennesker til at bo på sømandshjemmet. Der var nemlig en organisation, der skulle holde generalforsamling her. Der var knap 40 personer, som alle boede her i en uge, og som havde møder hver dag i vores konferencelokale. Samtidig var der 20 personer, der var på kursus i vores dagligstue, så det betød, at vi måtte lægge vores rutiner lidt om for at kunne servicere dem på bedst mulige måde.

Dagene bliver kortere og kortere. I dag er solen oppe i fem timer og 59 minutter. Den stod op kl. 9.14, og den går ned igen kl. 15.13. Det betyder selvfølgelig ikke, at det er helt mørkt kl. 15.13 – det er lyst lidt efter, men kl. 16 er det i hvert fald helt mørkt. Det er lidt underligt, og man kan tydeligt mærke, at det går hurtigt!

På vejrfronten kom resterne af Sandy forbi for nogle dage siden med en masse tøsne. Det var ret varmt den dag – lidt over frysepunktet, så der kom en masse våd sne. Det sneede ret kraftigt næsten hele dagen, og det gjorde, at vi fik en meget stille dag i cafeteriaet. Vi har haft frost siden, så nu er vejene isglatte, og vi strør sand hele vejen op til annekset, så vi og gæsterne ikke falder på vejen frem og tilbage. Byen er meget smuk med sne på, synes jeg. Den får farverne på husene til at træde mere frem, og det lyser også mere op. Temperaturerne ligger nu omkring -5 grader.

Nogle dage i sidste uge var Nanna og jeg sammen med nogle af vores kollegaer. Det var rigtig hyggeligt. Vi brugte det meste af tiden på at spille Ligretto (hvis nogen skulle være så uheldige ikke at kende det, er det et af verdens sjoveste – og hurtigste spil). En dag så jeg også film sammen med Leon og en kollega i vores konferencerum. Jeg havde virkelig lyst til en tur i biografen, men da vi ikke har en biograf i byen, valgte vi at se en film vha. projektor og lærred. Det gav ikke helt den samme oplevelse, men næsten… Det var meget hyggeligt, og forinden havde vi bagt nogle cookies, som ikke ligefrem forringede oplevelsen.

I søndags havde Mia fødselsdag, og så skulle der jo holdes kaffemik. Hun slog det sammen med sin datters dåbsfest, så der var kaffemik i bestyrerlejligheden. Der kom en del af vores kollegaer og også nogle af husets venner. Leon, Nanna og jeg fandt først ud af, at hun havde fødselsdag et par dage inden, så vi skulle hurtigt finde på en gave. Vi valgte at købe en julekalender til hende.

Vi har fundet ud af, at der er mange her, der følger med i X-factor USA, så det gør vi selvfølgelig også! 

Om søndagen er vi begyndt at holde "gudstjeneste" i vores dagligstue. Der er en, der holder en indledning, så synger vi et par sange eller salmer. Derefter hører vi en prædiken på internettet, og så synger vi en sang eller salme igen. Det hele foregår på dansk. 

Jeg har ikke lavet så meget mere udover at have set nordlys i går aftes – smukt som sædvanlig!

Noget, jeg virkelig har villet skrive om længe i et indlæg, er det, der kommer i radioen! Det er virkelig en sjov blanding. Der kan komme: Kaj og Andrea med ”Bakke snagvendt”, ”Magi i luften”, grønlandske korsange, salmer, Medina, Coldplay, grønlandske rockbands, klassiske musikstykker, grønlandske rappere (!), Kim Larsen osv. Jeg tror ikke, der er system i det, bortset fra, at der om formiddagen er en halv time eller lignende, hvor de kun spiller børnesange. Om søndagen er der ofte meget klassisk musik og også en gudstjeneste, der bliver sendt i radioen. En søndag kunne man ikke høre præsten overhovedet, fordi der var en grædende baby lidt for tæt på mikrofonen. Der er selvfølgelig også radioavis nogle gange om dagen – både på dansk og grønlandsk.

Jeg har et fjernsyn på værelset, og på det kan jeg se DR HD, DR K, Ramasjang og KNR (Står for Grønlands Radio – Grønland hedder på grønlandsk Kalaallit Nunaat). På KNR kommer der nogle gange programmer fra DR (fx Matador), nogle gange programmer fra DR2, dokumentarer om Grønland, nyhedsprogrammet ”Qanorooq” (betyder ”hvad er det, der sker” eller noget i den retning), danske nyheder fra DR1 (også vejret(!) – så jeg kan følge med i, hvilket vejr, I har dernede). Der kommer også reklamer på KNR, men det er for det meste stilbilleder med tekst. Fx et billede af en butik, og så står der, hvornår den har åbent, eller også kommer der billeder af noget tøj, og så står der prisen.  

Jeg vil lige tillade mig at gøre lidt reklame for næste indlæg allerede nu, for jeg havde tænkt mig, at det skulle have været med her, men nu har jeg skrevet så meget allerede, at det bliver alt for langt, hvis det også skal med. I næste indlæg vil jeg skrive lidt om, hvad det egentlig er, jeg laver, når jeg er på arbejde på sømandshjemmet, om Aasiaat X-factor (som starter i aften) og forhåbentlig også om flere uforudsete begivenheder!

Jeg håber, du har det godt, der hvor du er!

Takuss!

Nordlys - billedet er lånt af Nanna, da mit kamera virkelig trænger til et stativ, før billederne kan blive gode!

Bilernes gennemsnitsstørrelse er lidt større end hjemme...

Det er ved at være koldt udenfor!

Havnen

Havnen med udsigt til sømandshjemmet

En gåtur på det glatte fortorv

/Trine 

Forsinkede bestyrere, aflyst cirkus og SNE!!!

Hej igen!

Her i Grønland går dagene sindssygt hurtigt! Jeg ved ikke, om alle andre heroppe har det på samme måde (det har de sikkert ikke), men det er meget mærkeligt, at jeg om seks dage har været her i tre måneder. Jeg kan slet ikke forstå, hvor tiden er blevet af!

Siden sidst har jeg været til kaffemik endnu en gang. Det var en kollegas barnebarn (og en anden kollegas oldebarn), der fyldte 1 år, og så var vi inviteret med. Denne gang var der ikke bare kager. Først sad vi ved et bord med forskellige retter. Jeg fik smagt spæk, tørfisk og karrysuppe med kammuslinger og rejer – uhmmm!! Det smagte meget godt! Derefter rykkede vi til kaffebordet, hvor man også lige skulle smage en kage med sortebær, en lagkage og en anden slags kage. (Jeg kunne simpelthen ikke klemme mere ned). Det var meget sjovt at være med til, selvom vi ikke rigtig kender ham, der blev 1 år.   

Mens bestyrerne var væk, var der stille den første uge, men så begyndte der ellers at komme gæster, så vi havde nogle travle dage. Nanna, Leon og jeg havde hver især nogle ansvarsområder, mens de var væk. Jeg havde ansvar for at lave løn til de ansatte og at tjekke krydsbogen med mails. Det lyder måske lidt mærkeligt, men krydsbogen er meget smart! Det er der, vi har styr på, hvem der har reserveret værelser hvornår. Jeg skulle tjekke, at det hele passede sammen, med de mails, vi har fået fra dem, så vi ikke var kommet til at give et enkeltværelse til to personer eller havde reserveret en dag for lidt i forhold til, hvad de havde ønsket. Det var nok sundt nok, at bestyrerne havde ferie, for så fandt Leon, Nanna og jeg ud af, hvor meget vi rent faktisk har styr på! Det er ikke altid, man tænker over det i hverdagen, og der er de der altid, så man kan spørge dem, men mens de var væk, havde vi kun hinanden, og det, vi ikke vidste, måtte vi finde ud af på en eller anden måde. Det gjorde, at vi var tvunget til at tage nogle beslutninger selv (hvilket nok var meget godt). Den dag, vores bestyrere skulle komme hjem, blev det så dårligt vejr, at flyet ikke kunne lande her i Aasiaat, men i stedet fløj videre til Ilulissat (Jakobshavn). Der måtte de sove en enkelt nat. Det sker nogle gange, at vejret er så dårligt, at flyene ikke kan lande, men det tager grønlænderne nu meget roligt. Det er de vant til. Denne gang var der dog nogle (især børn), der blev ret kede af det, fordi Cirkus Arena skulle have besøgt byen. De var med det samme fly som vores bestyrere, så cirkus blev aflyst for denne gang. Nanna og jeg havde ellers købt billetter, men vi fik pengene tilbage.

Vi har også lige haft besøg af Leons forældre. De tog hjem i går efter at have været her en uge. Her den sidste uges tid har Nanna og jeg – når vi har haft tid – besøgt en ældre dame. Hun er mor til ham, vi har sejlet med nogle gange. Han skulle til Nuuk for at købe en ny båd, og så spurgte han os, om ikke vi ville se til hans mor, mens han var væk. Det var meget hyggeligt lige at hilse på hende. Hun kan ikke ret meget dansk, men vi fik fyret nogle grønlandske ord af (de få, vi kan – jeg kan nok ca. 30 ord), og så klarede vi os ellers med tegnsprog.

Vi har nu fået sne, som bliver liggende! Sneen kom i torsdags og har ligget der siden. Der har været nogle dage, hvor noget af det smeltede væk, men i nat er der kommet en del – et dejligt syn at vågne op til! Det er meget rarere end regn! I går havde Nanna og jeg egentlig tænkt os at tage en tur på biblioteket, men det endte med, at vi tog på fjeldtur i stedet. Jeg fik fri klokken tre, og så gik vi over og tog noget varmt tøj på. Vi gik gennem byen og på vejen så vi en mand og en dreng, der fodrede hunde. Der var nok omkring 14 hunde, der hver fik en dejlig, fed fisk at tygge på. Man kunne tydeligt høre forskel på før og efter, de havde fået mad. Før hylede de højt, men efter kunne man kun høre lyden af fiskeben, der blev tygget over. Her er de store hunde bundet, mens hvalpene løber frit rundt. Der er bestemte steder, hvor der er mange hunde, og hvalpene holder sig for det meste der, men nogle gange skal man være opmærksom, når man kører til lufthavnen, fordi de godt kan finde på lige pludselig at løbe ud på vejen. Nå, det var vores fjeldtur, jeg kom fra! Vi gik ud til lufthavnen (der er ca. 5 km fra sømandshjemmet), og derefter gik vi op i fjeldet. Vi havde egentlig tænkt os at gå helt ud til enden af øen, men vi stoppede op alt for mange gange og tog billeder, og der var måske også lige lidt længere, end vi havde regnet med, så på et tidspunkt vendte vi om. Vi gik, som vi havde lyst til, for der er ingen stier eller ruter deroppe. Det var meget smukt med mange frosne søer (desværre kunne isen ikke bære) og steder, hvor vand havde løbet ned, men var frosset, så klipperne var pakket ind i et lag is. På et tidspunkt gjorde Nanna mig opmærksom på mine fodspor. Der var nogle pletter i dem. Det var sortebær, jeg havde trampet på, og der var virkelig mange under sneen, så dem spiste vi nogle stykker af. Det endte med, at vi gik rundt i ret lang tid, inden vi kom tilbage til vejen. Vi gik først parallelt med vejen, og på et tidspunkt, da vi mente, vi måtte være ca. ved det sted, vi kom op i fjeldet, gik vi mod vejen, men der var alt for stejlt, til at vi kunne komme ned (uden at slå os i hvert fald). Vi fortsatte altså parallelt med vejen, og lige pludselig pegede jeg på et hus. Vi var kommet lidt tættere på byen, end vi havde regnet med, og nu måtte vi altså finde et sted at gå ned. Det lykkedes os til sidst, og da havde vi nok gået ca. en km mere oppe i fjeldet, end det var meningen. Da vi kom tilbage til sømandshjemmet, havde vi været ude fra kl. tyve i fire til tyve over syv, så vi havde meget røde kinder (som vi fik at vide mange gange af køkkenpersonalet).

Jeg når nok at blive ret rutineret, når det kommer til at køre på glatte veje! Vi har godt nok pigdæk på bilen nu, men bilen kan altså stadig skride lidt ud, når der ligger et lag is på vejen!

Nu er det mørkt, når man møder på arbejde klokken syv, og solen er godt og grundigt nede, når klokken er kvart over syv om aftenen. Det er mærkeligt at tænke på, at solen slet ikke står op mere, når vi når til d. 1. december! 

Det ser altid ud som om, der lige har været begravelse på kirkegården pga. alle de kunstige blomster

Denne hund syntes lige, den skulle posere for mig :)

Sortebær

Nanna elsker is :)

På fjeldtur!

I baggrunden kan Diskoøen anes (den er 70-80 km væk)

Fjeldtur...

Nå, jeg håber, du har det godt, der hvor du er!!

/Trine

Alene hjemme

Hej!

Nu er det vist på tide, at jeg skriver lidt igen. Som jeg skrev i sidste indlæg havde vi meget travlt lige omkring rockfestivalen, og da den var slut, skulle Nanna og hendes forældre lidt på ferie, så jeg arbejdede tolv dage i træk lige der. Jeg nød virkelig min fridag efter de dage! Jeg kunne godt mærke, at jeg var lidt træt efter så mange travle dage, men nu er det heldigvis stilnet lidt af.

Man kan godt føle sig høj, når man er blandt så mange grønlændere, der ikke er så høje, og en dag, da jeg havde været i byen for at købe lidt ind, faldt jeg på vejen hjem. Køkkenpersonalet grinede meget af mig, og en af dem mente, jeg var så høj, at jeg ikke kunne se vejen, og at det var derfor, jeg var faldet.
Jeg har været til endnu en kaffemik. Denne gang var det en af mine kollegaers søn, der fyldte tre år. Leon og jeg fulgtes med en af dem, der arbejder i køkkenet. Vi havde købt en lille gave til ham, og så kom vi til kaffemik. Jeg kan ikke huske, om jeg har beskrevet, hvad en kaffemik er, men hvis der skulle være en, der ikke ved det, kan jeg da lige fortælle det J Hvis man har fødselsdag, ens barn har første skoledag, ens barn fylder et halvt år eller lignende, vil man gerne fejre det. Derfor inviterer man alle sine venner (ofte en mundtlig invitation), bekendte, hele sin familie (og det betyder også familie rimelig langt ude – her har man virkelig styr på sin familie!) og sine kollegaer. Der hænger nogle gange en lille seddel på køleskabet i sømandshjemmet, hvor der står noget i retningen af: ”kaffemik kl. xx-xx, den og den dato, hos xx”. Det kan være, man siger et tidsrum på fem timer, og så kan folk bare komme, når de har tid (lidt som åbent hus). Den, der holder kaffemik, har bagt eller købt en masse kage. Denne gang var der nok seks forskellige slags kager foruden småkager, slik og lagkager. Jeg fik at vide, at jeg selvfølgelig skulle smage alle slags, men efter tre-fire stykker måtte jeg give op. Der er selvfølgelig også kaffe til kaffemik - og heldigvis også te J Hvis man tømmer sin kop, bliver man straks tilbudt mere – der mangler ikke noget! Efter tyve minutter er det meget normalt, at man tager hjem, og det virker helt forkert for os, som er vant til at være til fødselsdag i flere timer, men det er meget smart, for de fleste har små huse, og når der kommer mange mennesker, kan de komme lidt på skift, og på den måde alle sammen være der. Man kan også nå at vaske kopperne op, hvis man ikke har så mange. Normalt er det sådan, at hvis alle pladser er fyldt op, og der kommer flere gæster, så går de første for at gøre plads. På den måde bliver der hele tiden skiftet ud. Mens man sidder og spiser kage, snakker man også. Da vi kom, var der ikke andre gæster, så der foregik samtalen på dansk, men da der efterhånden kom nogle grønlændere, sad vi og forstod ikke et kuk.

På sømandshjemmet får vi for det meste dansk mad – altså kartofler/pasta/ris, kød og sovs, men vi har også fået moskus, og en anden dag fik vi rensdyrsuppe. Det smager meget godt. Suppen bliver serveret på den måde, at man får suppen i en skål og kødet på en tallerken ved siden af, og så er der brød til. I dag fik vi hvalbøf, og det smager meget mærkeligt, synes jeg, men egentlig fint nok.

Vi har haft besøg af en sælger, som også er uddannet kok, og han lavede mad til personalet en aften. Det var virkelig lækkert! Jeg ville nok fornærme ham, hvis jeg prøvede at skrive, hvad vi fik, for jeg kan ikke præsentere det, som han gjorde. Det var noget pasta, oksekød, grøntsager og kammuslinger.

Nå, nu skal jeg til det, overskriften handler om: vi er alene hjemme! Bestyrerparret er nemlig på ferie i Sverige og Danmark lige nu. De har været af sted i ca. en uge, og de kommer hjem igen d. 4. oktober. I starten var vi lidt usikre på, om de kunne komme af sted, og de havde allerede fået et værelse, fordi de ringede fra Air Greenland og sagde, at der var tekniske problemer, og at de godt kunne regne med, at de ikke kom til Danmark den dag. Det gjorde de heldigvis alligevel, men det var med både helikopter og fly. Heldigvis er der kommet nogle afløsere, men det er alligevel os assistenter, der har mest styr på, hvordan sømandshjemmet fungerer. Det går meget godt, og heldigvis er der ikke så mange gæster. Her i weekenden manglede Nanna og jeg noget at lave. Der var ikke mange gæster, og rejsebureauerne holder fri i weekenden, så der var ikke mange reservationer at svare på. I stedet begyndte vi at rydde op alle mulige steder. Vi gjorde rent i tørlageret, sorterede glemte sager, ryddede op i rengøringsrummet i annekset (meget tiltrængt) og ryddede op i souvenirskabene.

Noget nyt, jeg har oplevet i byen, var at se et værksted. Der er en mand, der sælger vildt mange souvenirs til sømandshjemmet, og det var hans værksted, jeg så. Det var sjovt lige at hilse på ham der, hvor han arbejder. Ved siden af hans værksted er der et sælskindsværksted. Ham, der arbejder der, ville meget gerne fortælle historier, så det var meget hyggeligt.

Siden sidst har vi også oplevet, at der er faldet sne – det lyder måske meget normalt, og det kan man også opleve i Danmark, men det var altså d. 5. september, den første sne faldt. Den fik dog ikke lov til at blive liggende, og vi har ikke set sne siden, men den kommer nok snart. Om dagen har vi et par graders varme, og om natten har der været nattefrost flere gange. Når det blæser, synes jeg, det er meget koldt, men hvis det er vindstille, og solen er oppe, er det varmt. Jeg har købt en meget dyr jakke, som efter sigende skulle være varm nok til vinter. Der er mange grønlændere, der er begyndt at gå med deres vinterjakker, så jeg mener ikke, det er for tidligt, at jeg også er begyndt at gå med min. Solen står senere og senere op og går tidligere og tidligere ned. Dagen aftager med 8 min. hver dag, så man kan virkelig mærke det! I overmorgen er det jævndøgn, så der er lige så lang tid uden sol, som der er med sol i det døgn.

Jeg har også oplevet noget helt fantastisk – og det var nordlys! Her i søndags kom Leon ind på mit værelse, hvor Nanna og jeg sad. Han sagde, at der var nordlys udenfor, så vi gik med det samme ud og kiggede på det. Og ganske rigtigt – der var en grøn stribe hen over himlen, som bølgede frem og tilbage. Nogle gange var den tydelig et sted og utydeligt et andet sted, og så blev det omvendt. Det var meget fascinerende, men til vinter skulle det vist blive meget flottere end det, vi så. Jeg ville gerne have lagt nogle billeder ind, men jeg tænkte altså ikke lige på det den aften – det skal nok komme senere.

Grønlands optik - der er næsten alt her i byen

Pisiffik - en ret stor dagligvarebutik med en tøjbutik og en "blandede bolsjer-agtig" butik på 1. sal



Udsigten på en fjeldtur

Ikke et unormalt syn (mange steder står der også overdækkede snescootere klar til vinter). Denne her er nok lidt for smadret, til at man kan bruge den.

Anuni - en tøjbutik med en ret stor sportsafdeling (her købte jeg min jakke)

 

Jeg håber, du har det godt, der hvor du er!

Takus!

/Trine

Ø-tur, hval og kajak

Aluu!

Så skriver jeg igen... :) Lige efter jeg havde skrevet sidste indlæg, ringede bestyreren og spurgte, om jeg ville sejle med ud til en ø. To af vores kollegaer var der nemlig med deres familier, og på øen var der masser af sortebær og rent kildevand. Jeg sagde selvfølgelig ja, så vi sejlede ud til øen. Der var ikke nogen bro, man kunne lægge til ved, så vi smed ankeret og kastede et reb ind til en af vores kollegaers mand, som stod på bredden. Han fik bundet båden fast, og så kunne vi gå i land. Vejret var rigtig dejligt, men det begyndte at blæse lidt koldt, mens vi var der. Der var sortebær over det hele, men vi fik ikke plukket ret mange (kun dem, vi spiste). En af vores kollegaer var ved at lave mad. Nogle sten var stillet op mod hinanden, og en gryde var kilet fast mellem stenene. Under gryden var der lavet et bål. Det var rent faktisk træ, de brændte! - Eller det vil sige - der var et lille stykke træ, og så måtte vi hele tiden lægge nogle små kviste på, så ilden blev holdt i gang. kvistene var fra nogle planter (jeg ved ikke, hvad det er - måske en slags lyng?), som voksede på øen. Der er ingen træer overhovedet her i nærheden, så det, der er, er enten drivtømmer eller importeret. I gryden var der sælkød, kartofler og rødløg, som de skulle spise til aftensmad. Mens jeg sad og smed kviste på bålet, kom bestyreren og ham, der bandt båden fast, og de viste os nogle sten, der glimtede rigtig flot. Der er nok et eller andet metal i øen, så de jokede med, at de havde fundet guld og diamanter. Det var nok ikke tilfældet, men flotte var stenene i hvert fald. Jeg tog nogle med hjem.

     Vi havde taget tre 10-liters saftevandsdunke med fra sømandshjemmet, og dem skulle vi have fyldt med vand fra en kilde, der er på øen. Vi fik at vide, hvor den var, og så sejlede vi hen til den. Jeg blev i båden og kastede de tomme saftevandsdunke op til bestyreren, som fyldte dem og rakte dem tilbage til mig. Der var en vandslange, som vandet løb gennem, så man ikke behøvede gå langt væk fra båden - meget smart. Da vi havde fyldt dunkene, sejlede vi tilbage til sømandshjemmet, hvor vi lige skulle smage det. Det smagte rigtig godt - det var næsten som at få vand hjemme i Danmark! Her smager vandet fra vandhanerne ikke godt - jeg tror ikke, jeg kan vænne mig til smagen - så det var dejligt at få noget rent kildevand.

 

Sidste onsdag bestemte Nanna og jeg os for, at vi skulle have en sofa ind på mit værelse. Mit værelse er det største, så der var plads nok, og så tænkte vi, det kunne være rart at have en sofa, så vi ikke altid skal sidde i min seng, når vi hygger os om aftenen. Vi gik altså ind i det rum, hvor sofaen var. Vi var nødt til først at bære en masse andre ting ud, og så kunne vi tage fat i sofaen. Vi fik den båret ud af rummet, men det var ret svært at bære den længere, fprdi vi skulle ned ad en trappe. Der er en byggeplads lige uden for annekset, og to mænd, der arbejdede der havde set vores anstrengelser, så de spurgte, om ikke de skulle hjælpe os. Vi endte med at tage imod deres tilbud, og det gik også en del lettere, da de hjalp :) Vi fik båret sofaen hele vejen hen til mit værelse, men der fandt vi ud af, at den var for stor til at komme ind ad døren, da min dør er noget smallere end de andre døre, vi bar den gennem. Mændene sagde, vi skulle skrue siderne af, og at vi kunne få hjælp af pedellen, men Nanna og jeg mente sagtens, vi kunne klare det selv, så bevæbnet med en boremaskine og en værktøjskasse gik vi i gang, og det lykkedes os! Vi var meget stolte af os selv :) Nu har jeg altså også en sovesofa på mit værelse! Nannas forældre er på besøg lige nu, så de har lånt Nannas værelse. Nanna sover så i min sovesofa, mens de er her.

 

I torsdags brændte sømandshjemmets computer sammen, så det var lidt af en katastrofe, da meget af det, vi laver, foregår på computeren, og vi er inde i en travl periode lige nu. Heldigvis kunne bestyreren sætte en anden computer til, og den fungerede nogenlunde senere samme dag. Nu kan printeren også fungere sammen med computeren igen, men der var lige en periode, hvor vi ikke kunne scanne ting, som skulle sendes til Vejle.

 

Som jeg skrev før, er vi midt i en travl periode. Alle værelser er udlejet, og vi har endda måttet tage alternative overnatningssteder i brug for at få plads til alle. Det er især, fordi der her i weekenden er rockfestival i byen. Mange grønlandske bands kommer, og de skal alle bo her på sømandshjemmet. Faktisk skulle Medina have været her, men hun måtte melde afbud for et par uger siden. Arrangørerne prøvede at finde et andet dansk navn, men det lykkedes ikke med så kort varsel. Både LOC og Kim Larsen var ellers i spil.

 

I lørdags var Nanna og jeg ude at sejle med bestyreren. Fra sømandshjemmet havde vi set nogle hvaler, så vi skulle lige ud for at se dem tæt på. Vi sejlede i lang tid efter dem, og på et tidspunkt så vi dem et stykke væk. De dykkede og kom så op igen lidt bag båden, hvorefter de igen dykkede. Efter lidt tid så jeg noget meget tæt på båden. Jeg sad og tænkte, at den bølge godt nok så lidt underlig ud, men pludselig gik det op for mig, at det var en hval! Den var nok omkring en halv meter væk fra båden, og vi kunne have aet den, hvis vi havde rakt vores hænder ud, men i stedet fik båden fuld gas fremad, og vi sejlede direkte tilbage til sømandshjemmet. Det var den hvaltur! Vi har siden hørt, at det er sket, at en hval har væltet en båd, så vi var meget glade for, at der blev passet på os!

 

I søndags skulle Nanna og jeg prøve at sejle i kajak. Vi havde aftalt, at vi skulle ud at sejle omkring kl. 15, så da Nanna fik fri kl. 15, skiftede vi til varmt tøj og gik hen og ventede ved kajakklubhuset. Vi havde fået at vide, at det med tidspunkter ikke bliver taget så alvorligt her, men da vi havde ventet en halv time, tænkte vi alligevel, at der måtte være noget galt. Vi tænkte både på, om vi var det rigtige sted, om vi havde glemt tidspunktet osv., men vi kom frem til, at ham, vi skulle sejle med, havde glemt os. Efter halvanden time, hvor vi havde siddet og ventet og kigget på nogle mænd, der spillede dam ved en bænk tæt på, gik vi tilbage til sømandshjemmet. Vi fandt nummeret på ham, vi havde haft kontakt med, og han ringede senere tilbage og sagde, at ham, vi skulle have sejlet med, var blevet forkølet! Vi aftalte i stedet, at vi skulle sejle senere på dagen, så vi tog hen til klubhuset kl. kvart over syv om aftenen. Denne gang var der heldigvis en, der ventede på os. Han havde allerede tager kajakkerne frem. Nanna og jeg fik havkajakker, og han havde en vaskeægte grønlandsk kajak. Først sejlede vi lidt rundt i havnen for at vænne os til kajakkerne, men så sejlede vi længere ud. Vi sejlede rundt om nogle små øer, og undervejs holdt vi nogle små pauser og fik snakket. Vi holdt en lang pause, hvor vi bare sad i hver vores kajak lige ved siden af hinanden, mens vi så solen gå ned. Det var rigtig flot at se, og vandet og himlen blev helt lyserød og orange. Jeg kunne desværre ikke tage et billede, fordi jeg ikke turde tage noget med, der ikke kan tåle vand :) Da solen var gået ned, sejlede vi tilbage. På det tidspunkt havde vi nok været ude i omkring to timer. Vi var faktisk blevet inviteret til kaffemik hos en veninde af ham, vi sejlede med, selvom vi slet ikke kendte hende, men det er meget normalt her. Vi endte dog med at gå tilbage til sømandshjemmet, da klokken var halv ti.

 

I går var vi ude at sejle for at se, om ikke vi kunne skyde en sæl, men vi så desværre ikke en eneste! 

 

Når man er på sæljagt, bruger man et gevær til at skyde sælerne med. Det er ikke som i gamle dage, hvor man harpunerede dem, så man ser ofte folk komme gående med et gevær på ryggen her i byen.

Det er ret normalt, at himlen ser sådan ud, når solen lige er gået ned

Månen over byen - i går aftes kl. kvart over ti

Det er begyndt at være ret mørkt om natten (billedet er taget ca. kl. 1)

Her er så det billede, der skulle have været med i sidste indlæg - rensdyrklove!!!

Jeg håber, du har det godt, der hvor du er!

Baaj og takus!

/Trine