Hundeslæde, nytår og nye assistenter

Hej igen!

Nu er det vist ved at være på tide, at jeg skriver endnu en opdatering her fra Aasiaat.

Nanna kom til at tænke på, at det var ved at være sidste chance, hvis hun skulle nå at køre hundeslæde, inden hun skulle hjem. Hun spurgte Leon, om han ville med, men han syntes, det var lidt for dyrt. Derfor spurgte hun, om jeg ville med. Jeg kunne ikke sige nej, så vi ringede til en lokal og spurgte, om ikke han ville tage os med ud på en tur. Det ville han gerne, og vi fik aftalt en dag. D. 28. december tog vi varmt tøj på og gik hen til det sted, vi havde aftalt. Manden, vi skulle køre med, fangede hundene ind, mens vi snakkede med hans kone. Da alle hunde var spændt for, satte Nanna og jeg os på slæden sammen med manden, og så kørte vi. Vi kørte rundt i fjeldet og over flere frosne søer. Der var ikke vildt meget sne, så det bumpede lidt, og nogle gange gik det meget stejlt nedad. Det var rigtig sjovt. Nogle gange måtte manden stå af, når det gik op ad bakke. En enkelt gang stod jeg også af, så det blev lidt lettere for de syv hunde at trække slæden. Det var virkelig en flot dag, vi havde valgt. Det var klart vejr, og himlen var helt lyserød, fordi vi kørte ved middagstid. Vi kunne se på sneklædte fjelde med frosne ferskvandssøer rundt omkring til den ene side, og til den anden side kunne vi se isfjeldene flyde rundt i havet. På et tidspunkt holdt vi en lille pause, og derefter kørte vi tilbage. Manden sagde, vi kunne blive og se de seks hvalpe, han ville lære op som slædehunde. De var virkelig søde, og vi blev lidt, mens de fik mad.

Slæden

Denne her ville gerne snakke

Her var farverne på himlen forsvundet, men klokken var også mange - næsten et!

Nytårsaften mødtes vi med Mia og Johannes og lavede mad sammen. Vi spiste, og klokken otte gik vi ned og kiggede på fyrværkeri. Det danske nytår bliver fejret med rigtig meget krudt, så vi troede næsten ikke, der ville være mere tilbage klokken tolv, men vi tog fejl! Klokken tolv kørte vi op til forsamlingshuset, fordi det ligger på et højt sted. Der kunne vi se ud over en stor del af byen. Der var rigtig flot nordlys lige omkring kl. 12, så det kunne vi nyde synet af, indtil folk begyndte at fyre nytårskrudt af, og der blev virkelig fyret meget af! Der var godt gang i den i 20-25 minutter, og så stilnede det af. Vi kørte tilbage til sømandshjemmet, og så spillede vi lidt "Tegn og Gæt". Vi fandt aldrig ud af, hvem der vandt, men det var nu meget hyggeligt alligevel. Senere på aftenen kørte Nanna og jeg ud til en af vores kollegaer, som var sammen med noget familie og nogle venner. Der var vi nok et par timer, før vi kørte tilbage og gik i seng - klokken var nok seks. Vi snakkede til klokken syv, og så sov vi ellers! Vi stod op hen på eftermiddagen. Om aftenen havde Nanna inviteret to kollegaer, fordi det var den sidste aften, inden Nanna skulle hjem. Vi holdt os vågne hele natten, hvor de bl.a. klippede mit hår(!), og så kørte jeg Nanna til lufthavnen næste morgen. Der var lidt kaos, fordi Nanna ikke kunne finde sin taske (hvor både pas, billet og pung var i), men vi fandt den, og hun nåede flyet.  Jeg kørte hjem og sov, fordi jeg skulle på arbejde kl. 15.

Tre assistenter nytårsaften

D. 5. januar kom to nye assistenter: Lene og Heine, og i går kom Signe. Jeg har arbejdet hver dag siden d. 2. januar, og jeg har aftalt med bestyrerne, at jeg bare holder fri senere. De nye skal læres op, så vi er klar til at være "alene hjemme" i to uger, når bestyrerne skal til Danmark på konvent og ferie. Det skal nok blive spændende. Der kommer afløsere, men det bliver os, der skal have styr på alt i receptionen. Leon rejser hjem d. 15. januar.

D. 1. januar til d. 6. januar er der en tradition her i byen, der er lidt underlig, synes jeg. Folk klæder sig ud og løber efter folk for at slå dem med stokke. Jeg kørte en aften rundt i byen sammen med nogle kollegaer for at se de udklædte. D. 6. januar kl. 12 om natten skal man løbe efter de udklædte og tage maskerne af dem. Engang var det vist sådan, at det mest var børn, der klædte sig ud og bankede på folks døre for at få slik, men nu er det blevet lidt voldsommere.

Temperaturen er mellem -10 og -15 grader, og solen kommer tilbage i overmorgen, d. 13. januar. Jeg glæder mig til at se den igen. Det er helt underligt ikke at have set solen siden slutningen af november, så det bliver dejligt, at den kommer igen. Jeg synes nu ikke, jeg har savnet den helt vildt, men jeg kan godt mærke, jeg er mere træt, end jeg plejer at være. Når der er pålandsvind, kommer der rigtig meget is i havnen, så i denne uge har den været frosset helt til i nogle dage. Nu er det meste dog væk igen, men i går, da Signe skulle hentes i lufthavnen, kunne vi se, at der var is på havet.

For nogle dage siden kom Leon ind på mit værelse, hvor jeg sad sammen med Lene. Han sagde, der var flot nordlys, så det skulle vi da lige se. Jeg kiggede lidt på det og løb så ind efter mit kamera, men kom til at tænke på, at det var ovre på sømanshjemmet. Jeg hentede det, men polarlyset var allerede blevet noget mere utydeligt, da jeg kom ud med kameraet. Her er dog de bedste billeder. På det øverste kan man lige se lidt af Karlsvognen...

Jeg håber, du har det godt, der hvor du er!

/Trine