Hej!

Nu har jeg været på sømandshjemmet i Aasiaat i 5½ dag, så jeg tænkte, det var på tide at få skrevet lidt om, hvad jeg får tiden til at gå med J Alt gik som planlagt med flyveturen fra Kastrup til Kangerlussuaq. Jeg fløj sammen med Leon, som jeg skal være assistent sammen med. Vi så både Anholt og Skagen fra luften, og også lidt af nogle andre nordiske lande, vi fløj over, og på et tidspunkt skulle alle lige pludselig hen til vinduet for at kigge, for der var rigtig mange isflager i vandet, da vi nærmede os Grønland. Der var ikke så mange skyer, så vi kunne se Grønland fra oven, og det så næsten ud, som det gør på kort: mørke kyster og hvid indlandsis (se billedet).

Da vi fløj tværs over Grønland, kiggede vi ikke ret meget ud, fordi man blev helt blændet – det var så hvidt! Da vi endelig kom til Kangerlussuaq, var der gået lidt over fire timers flyvning.  Jeg så ikke noget til den ”naturkatastrofe” (Oversvømmelse i Kangerlussuaq/Sdr. Strømfjord), der blev omtalt i medierne, før vi tog af sted. Kangerlussuaq er en lille lufthavn – der er to gates: en til, hvis man skal til Danmark, og en til hvis man skal til et andet sted i Grønland. Der var ikke vildt meget at lave i lufthavnen, så det var meget heldigt, at det næste fly – flyet til Aasiaat fløj lidt tidligere end planlagt, fordi alle passagerer var gået om bord. Der var stor forskel på de to fly. Det første var meget stort – der var nok omkring 40 rækker á otte sæder i det, mens det næste var meget lille. Der kunne nok sidde ca. 30 personer i det, og det havde en propel på hver side foran vingerne. På turen fra Kangerlussuaq til Aasiaat kunne man se ret mange steder, hvor smeltevandet løb fra indlandsisen til havet. Turen varede nok omkring 40 minutter, og så var vi i Aasiaat.

Mia og Johannes (bestyrerne af sømandshjemmet) kom og hentede os og kørte os til sømandshjemmets bil til sømandshjemmet, hvor vi fik vores værelser, og Mia og Nanna (som jeg skal være assistent sammen med) gav os en lille rundvisning. Leon, Nanna og jeg gik derefter en tur ned i byen. Den er større end Aulum, og husene ligger, som om de var spredt ud over det hele, men det er fordi, de er bygget direkte på fjeldet. Der er overraskende mange biler, synes jeg, for der er ikke vildt mange kilometer vej, og Aasiaat ligger på en ø. Til gengæld er det fodgængerne, der styrer trafikken, så da jeg kørte i sømandshjemmets bil, måtte jeg pænt køre uden om alle, der var ude at gå, for de er vant til at gå på vejen i stedet for ved siden af den. Bilerne kører også generelt midt på vejen, og hvis der så kommer en anden bil, kører de ud til siden. Vejret har de første dage været helt fantastisk – solen har varmet godt, men vinden er lidt kold. Jeg har gået rundt i byen uden jakke på, men i dag er det overskyet, så jeg ville nok tage en varm trøje på, hvis jeg skulle ud at gå i dag.

Sømandshjemmet består af to bygninger. Hovedbygningen med de fine, store, nye værelser med god udsigt og annekset med økonomiværelser (som slet ikke er dårlige - de er bare mindre og ældre, og så er der et stykke at gå, når man skal have noget at spise - der er måske 50 m til hovedbygningen, men jeg er ret dårlig til afstande). Mit værelse ligger i annekset, og det samme gør de andre assistenters værelser.

En lille smule af byen kan ses her - Sømandshjemmet er den røde bygning helt til højre i billedet. Annekset kan ikke ses her (jeg tror faktisk ikke, jeg har et billede af det)

Der er meget, jeg skal sættes ind i på sømandshjemmet - især omkring arbejdet i receptionen, men det kommer lige så stille, og det bliver lettere og lettere at lave fakturagrundlag, sende fakturaer ud, scanne ting ind, der skal til hovedkontoret i Vejle, tage telefonen og fortælle lokale, hvad der er på menuen, checke folk ind og ud, sælge internettid osv. Hver morgen har vi morgenandagt kl. halv ti, så det er rart med en lille pause der, hvis man er helt ør i hovedet af alle de oplysninger, man får. Bestyrerne er taget til Nuuk for at få fødslen af deres første barn sat i gang, så vi skal have lidt styr på arbejdet, så vi kan klare os et par dage uden dem. Heldigvis er Line og Tobias (snart tidligere assistenter) her til at hjælpe os! De tager først af sted på onsdag, så der skulle i hvert fald Johannes gerne være hjemme fra Nuuk igen.

Der er tre forskellige vagter, jeg kan have: morgenvagt 7-15, dagvagt 10-19 eller aftenvagt 15-22 (selvfølgelig grønlandsk tid). Der kan også være undtagelser. I dag blev jeg fx spurgt, om jeg kunne være i køkkenet, fordi der var en, der ikke kunne komme på arbejde, så jeg fik vasket op og betjent kunder – der var virkelig mange, der skulle have frokost i dag!

I byen kan man få næsten alt. Der er en Jysk, en Spar, en Stark, en Pilersuisoq (dagligvareforretning), en Pisiffik (også dagligvarer, men ovenpå er der tøj og en afdeling med alle mulige småting), mange små kiosker, mindst to tøjbutikker, en genbrugsforretning(!), en restaurant, et gymnasium, en folkeskole, et bibliotek, et posthus, et kommunekontor, en politistation, et sygehus og meget mere.

Nanna og jeg har været ude at gå en tur og har set midnatssolen. Vi gik fra sømandshjemmet ca. kl. halv 11 og kom hjem igen ca. halv tre, og hele tiden var det næsten lige så lyst som om dagen. Det var ved at være på det sidste med midnatssol, så solen gik også så langt ned, at den lige rørte fjeldene - det var meget smukt, men jeg har hørt, at det bliver endnu smukkere til august, hvor der kommer mange flere farver på himlen. Da vi gik i fjeldene, fandt vi et skelet fra en hund eller en ræv.

Skelettet af hunden/ræven

Nanna med kraniet

Solen kl. 23

Solen kl. 24

Se alle de smukke isbjerge i baggrunden!

Solen kl. 1

Nogle af de smukke blomster (billedet er taget 10 min. i 2 om natten)

Solen kl. 2

Solen kl. 3

Der er meget mere at fortælle, men i korte træk har jeg meldt flytning, fået grønlandsk kørekort (det er ikke kommet hertil endnu, men jeg har en lap papir, der gælder som kørekort indtil da) og fået grønlandsk mobilnummer. Jeg er også blevet oprettet som låner på Aasiaat Folkebibliotek og har lånt to bøger.  

Jeg har desværre ikke set hvaler endnu, men det skal der nok blive tid til. Jeg har sejlet en gang, men der var ingen hvaler, der ville hilse på os. Til gengæld fik jeg set byen fra havet, og jeg så også en masse isbjerge.

Jeg håber, du har det godt, hvor du end er!

Mange hilsener her fra det smukke nord... :D

Trine