Grønland - Aasiaat: juni 2013

Hej!

Nu er tiden vist kommet til at skrive endnu et blogindlæg. Siden sidst har jeg været på ferie. Jeg tog af sted sammen med Lene d. 19. maj. Vi pakkede alle vores ting og blev kørt til havnen, hvor vi gik om bord på Sarfaq Ittuk (kystskibet). Vi sejlede kl. 22 den aften, og næste morgen (mandag) var vi i Sisimiut. Der havde vi halvanden time, som vi brugte på at se os lidt om i byen og være med til andagt på sømandshjemmet der. Så gik vi om bord igen. De næste byer så vi kun fra skibet, fordi det sejlede videre efter en halv time. Næste morgen (tirsdag) kl. halv syv kom vi til Nuuk. Også her nåede vi at se sømandshjemmet, og vi gik også en lille tur i byen, men skibet sejlede to en halv time efter, så det var ikke så meget, vi kunne nå. Vi syntes egentlig også, det var fint nok, for der var al for meget trafik i Nuuk, og vi blev helt forvirrede af rundkørsler, busser osv. Onsdag kl. 15.30 var vi i Qaqortoq (Julianehåb).

Sejlturen var meget lang, men den var rigtig god. Vi startede ud med ret dårligt vejr, men resten af turen var vejret bedre (en dag regnede det, men ellers var der fantastisk solskinsvejr). Udsigten var meget smuk. Vi sejlede, så vi hele tiden kunne se kysten. Det var meget sjovt, at vi sejlede fra Aasiaat, da det var lyst kl. ti om aftenen (det var ca. en uge før midnatssolen), men da vi kom længere sydpå, blev det hurtigere og hurtigere mørkt. Dernede har de ingen midnatssol… Noget andet, vi lagde mærke til, var, at der var ”danske hunde” syd for Sisimiut. Heroppe må man ikke have andre hunde end slædehunde, for at racen ikke skal blive blandet, men fra Maniitsoq og ned må man have alle mulige racer. På turen blev der ca. tre gange om dagen vist en film, så vi så nogle film, og ellers sad vi på dækket og tog sol eller snakkede med nogle af de andre passagerer. En dag blev vi budt på tørret moskus (uhmmm…), fik diskuteret politik og inviteret på fisketur, så det var rigtig hyggeligt. Vi vidste ikke, om vi blev hentet i Qaqortoq, men der var heldigvis nogle af de andre, der gerne ville vise os vej til sømandshjemmet, og en anden mand i en taxa skulle alligevel forbi, så han syntes, vi skulle køre med der. Vi valgte dog at følges med dem, der først havde tilbudt det. Det viste sig senere, at bestyreren af Qaqortoq Sømandshjem havde tænkt sig at hente os.. Han havde bare ikke regnet med, at vi ville ankomme så tidligt.

Dagene i Qaqortoq gik hurtigt. Vi fik tiden til at gå med at gå ture i byen (og uden for byen), sejle ud til Hvalsø kirkeruin, Upernaviarsuk (forsøgslandbrug) og en gammel kobbermine, gå rundt om storsøen, spise på restaurant (hvor vi fik grønlandsk sushi med mattak (hvalhud og –spæk), krabber, laks og hellefisk) og hjælpe lidt til på sømandshjemmet (ikke ret meget – vi var jo på ferieJ). Vi havde halvanden dag med solskin, og resten af tiden regnede det eller var overskyet, så det var lidt ærgerligt, men det var nu en god ferie alligevel. Vi snakkede med rigtig mange mennesker, og jeg mødte endda nogle, jeg kendte. Vi fik set høje fjelde, og der var meget grønnere, end i Aasiaat, hvor der stadig var meget sne, da vi forlod byen.

Da vi skulle tilbage, skulle vi først flyve i helikopter til Narsarsuaq. Derfra skulle vi videre med fly til Kangerlussuaq, hvor vi skulle skifte til et andet fly til Aasiaat. Det var heldigvis meget nemt at finde ud af, da lufthavnene ikke ligefrem er de største i verden… Vi kom tilbage til Aasiaat omkring middag, og det var virkelig mærkeligt, at det kun tog fire timer og et kvarter – inkl. ventetid mellem fly – at tilbagelægge (næsten) samme strækning, som det tog tre dage at sejle. Fra Kangerlussuaq og hjem fulgtes vi med chefen fra Danmark og hans kone. Han er heroppe to gange om året for at se, hvordan det går på sømandshjemmene, men denne gang var hans kone også med, så de kunne holde lidt ferie også.

Da vi kom til Aasiaat d. 28. maj, kunne vi godt se, at meget sne var smeltet, og siden er der virkelig også forsvundet meget! Nu er der kun små driver tilbage, og man begynder at kunne se græs nogle steder. Isen er også næsten brudt op overalt – der er meget lidt tilbage. Søen, som vi plejer at gå på, tør vi ikke gå på mere.

Perioden med midnatssol startede vist d. 27. maj eller deromkring, så vi har sol hele tiden nu. Det er rigtig dejligt, og meget sjovt, at solen bare bevæger sig rundt på himlen i stedet for at gå ned og op. I går aftes var vi på besøg hos en ven af huset, og Signe var lige ved at tage et tørklæde på, men kom til at tænke på, at solen stadig ville være oppe, når vi skulle hjem, så det ville ikke være meget koldere der. Solen går først ned igen d. 19. juli. Vi har haft et par dage (og nætter) med strålende solskin, og i går lå Lene og jeg og tog sol på taget af sømandshjemmet i seks graders varme – og vi havde det virkelig varmt! Det er alt for varmt med vinterjakker nu, så vi går med sommerjakkerne (og lyner dem op!). Man skulle tro, det var 15-20 grader.

På sømandshjemmet kan vi godt mærke, at det er ved at være højsæson. Der kommer mange mennesker og spiser, og vi har også rigtig mange gæster for tiden. Jeg begynder at huske, hvordan det var i starten af mit ophold her…

Johannes’ båd er kommet i vandet, og Signe og Heine har været ude at sejle i den. Forhåbentlig får Lene og jeg også en tur snart… J.

Nå, det bliver alt for nu - til slut et par (eller mange) billeder...

Billedet er fra d. 30. april - jeg syntes bare, det skulle med her :)

Her sov vi tre nætter om bord på Sarfaq Ittuk

I Kangaamiut lagde skibet ikke til kaj, men denne båd blev firet ned, og folk blev sejlet ind. Andre folk sejlede tilbage, og så blev båden firet op igen.