Februar, flytning, ferierende bestyrere og flænset narhval

Hej!

Det er godt nok ved at være længe siden, jeg sidst skrev noget herinde, så jeg har valgt ud, hvad I får lov til at høre om :)

D. 13. januar kom solen endelig tilbage. Jeg havde sørget for, at jeg havde fri den dag, og så håbede jeg ellers på klart vejr, så jeg kunne se solen, og der var jeg heldig. Det var nemlig helt fantastisk klart vejr den dag. Jeg gik sammen med Signe op til et højt punkt, så vi kunne se solen stå op. Vi kom i god tid, og det var en dag med -15 grader og blæst, så vi stod og småfrøs lidt. Mange andre var også mødt op for at se solen. Der kom taxaer og læssede folk af, og andre gik derop. Da solen viste sig, var der en, der råbte ”velkommen sol” på grønlandsk, og nogle begyndte at synge. Mange små børn havde en papsol eller en tegning af solen med. Det var helt fantastisk at se solen igen. Bare det, at man havde en skygge og kunne se solens lys på sig - det havde jeg helt glemt følelsen af. Vi stod og så på solen et godt stykke tid, men til sidst frøs vi så meget, at vi tog hjem igen.

Da solen var på vej op

Den kom ikke højere op end dette!

En anden ting, der er sket, er, at jeg har fået et nyt værelse. Her i det nye år er vi jo fire assistenter i stedet for tre. Før havde vi alle tre et værelse med eget bad og toilet, men nu ville vi optage fire værelser, og det ville gøre, at nogle gæster ikke kan få det værelse, de gerne vil have i de travle perioder. Vi har nemlig oplevet nogle gange, at en gæst skulle bo på et værelse uden eget bad og toilet, fordi alt andet var udlejet, og nogle gange har gæsten været irriteret over det. Bestyrerne bestemte altså, at vi skulle vælte muren mellem to små økonomiværelser (værelserne uden bad og toilet) samt mellem et økonomiværelse og rengøringsdepotet. Der gik en del tid med at få væltet mure og blændet døre samt lavet et nyt rengøringsdepot, men det hele endte ud i, at vi fire assistenter fik hver vores store værelse. Vi har håndvask på værelset, og på gangen er der bad og toilet, som vi lige nu deler med gæsterne. På et tidspunkt skal det ene bad og det ene toilet dog låses af, så det kun er os, der kan komme ind.

D. 25. januar tog bestyrerne på konvent og ferie i Danmark og Sverige, og Johannes’ forældre kom herop for at afløse dem. De har tidligere været bestyrere på sømandshjemmet i Qaqortoq, så det var rart. Mia og Johannes skulle være af sted i to uger. Lene og Heine havde på det tidspunkt været her 20 dage, og Signe havde været her 15 dage, så det var ret nyt for dem. Johannes’ forældre havde ikke styr på receptionen, fordi meget har ændret sig, siden de var bestyrere, så det var mig, der var den ”erfarne”, og derfor gik jeg også hele tiden rundt med min mobil tændt, så de andre kunne ringe til mig, hvis der var noget, de var i tvivl om. Det var sjovt at være alene, men jeg var glad for, at det ikke var længere tid – jeg var ret træt til sidst!

Det er mærkeligt, at Nanna og Leon ikke er her længere, men jeg har det også godt med de nye. Lene er præcis fire måneder ældre end mig, og vi har ret meget til fælles (fx tysk på A-niveau i gymnasiet). Signe bliver snart 21, og er den ”voksne” af os. Heine fyldte 18 for snart to måneder siden.

Der er kommet en del is i havnen her de sidste dage. Der havde ellers været en del i starten af januar, men det forsvandt igen. Nu er der så kommet noget igen. Her om vinteren sejler passagerskibene ikke, så man kan kun komme til og fra Aasiaat vha. helikopter eller fly. Desværre sker det ret ofte, at vejret ikke er ret godt, og derfor bliver helikopterne ud til bygderne ofte aflyst. Når det sker, kommer passagererne og bor her på sømandshjemmet. Det er meget hyggeligt, og vi kender også efterhånden en del af dem, der arbejder for Air Greenland. Hver dag skriver vi til dem, hvor mange ledige værelser, vi har, og så ringer de, hvis de får brug for nogle værelser til strandede passagerer. Nogle strander i flere dage, mens andre bare skal have en enkelt overnatning.

En dag i sidste uge ringede en ven af huset for at fortælle, at nogle fangere havde skudt en narhval og var ved at partere den. Det skulle vi selvfølgelig se, så vi kørte ned til det sted, den var. Vi måtte gå fra isflage til isflage i bugten (bare rolig – de lå meget tæt, så det var ikke så farligt, som det lyder) for at komme hen til den døde hval. Det var en lille hval, og dens tand var også meget lille. Der var ikke meget tilbage af den. Fangerne gik hele tiden med store poser og baljer med kød, og hvor hvalen var blevet parteret, var der en masse blod. En mand skulle lige have noget frisk spæk, så det skar han af og spiste. Nogle indvolde lå på isen og dampede. På himlen spillede nordlyset, så det kunne næsten ikke blive bedre. Da der ikke var mere at se, kørte vi tilbage til sømandshjemmet. Jeg nåede desværre ikke at få mit kamera med, men måske kan jeg få billeder af Johannes eller Heine, (som var der sammen med mig) og så skal jeg nok lægge dem ud.

Temperaturen er nu omkring -15 grader, og en vejrudsigt lover -20 grader fra på torsdag og mindst en uge frem. Det kan godt mærkes, at vi er kommet ind i en af de to koldeste måneder. Solen er nu oppe i mange timer (ca. 8 timer), og det er dejligt, at det ikke er mørkt, når man møder på arbejde kl. 15.

Det er altså ret flot!

En aften med nordlys

En dag, da Lene og jeg gik en tur, kom der lige nogle hvalpe, der gerne ville hilse på os

Jeg tror ikke, det bliver til mere denne gang.

Jeg håber, du har det godt, der hvor du er.

/Trine