Grønland - Aasiaat: 2013

lørdag den 13. juli 2013

Sidste blogindlæg fra Aasiaat

Hej med dig!

Nu er jeg kommet til noget, jeg bestemt ikke har glædet mig til: at skrive det sidste blogindlæg. Det betyder jo, at jeg snart rejser tilbage til Danmark, og så er mit ophold i Grønland forbi (i hvert fald for denne gang..) Jeg synes, jeg har haft et skønt år, som jeg har nydt, og som er gået helt vildt hurtigt.

Siden sidst har jeg været ude at gå en tur i fjeldet bag byen, og senere den dag badede jeg i en sø i fjeldet sammen med Signe og Signes søster (luften var ca. 11 grader den dag). Det var en kold, men god oplevelse. Jeg havde det rigtig dejligt bagefter. Om aftenen grillede vi assistenter sammen med Mia og Johannes.

Aasiaat fra fjeldet

Der var stadig lidt sne d. 4/7

Man skal lige vænne sig til vandets temperatur...

Tre våde piger

Heine og Johannes griller

Signe rejste til Nuuk sammen med sin søster i søndags, og i lørdags kom en ny assistent, Malene. Vi troede ellers, hun skulle komme dagen før, men vi fandt heldigvis ud af i tide, at det ikke var tilfældet. Dagene siden hun kom, er gået med at skulle lære hende op. Det er meget sjovt igen at lære en op. Heldigvis er hun en sød pige, jeg ikke har noget imod at skulle overlade sømandshjemmet til J

Jeg var ude at sejle en dag sammen med Malene, Lene og en af vores venner, for Malene skulle jo gerne se lidt hvaler. Vi så først en, som vi fulgte efter, men fik senere øje på tre andre, som vi hellere ville følge. Pludselig så vi alle tre hvalers hoveder komme op af vandet, fordi de ville spise, og vi fik et stort chok. Man kunne se deres enorme åbne gab i få sekunder – så var de under vandet igen. Jeg nåede slet ikke at tænke på at tage et billede, men jeg fangede da en enkelt hval fra en lidt anden vinkel, end jeg normalt ser hvalerne.

Her kan man lige se en enkelt hvalmund

I går faldt jeg i snak med en franskmand, som sammen med nogle venner har sejlet i en sejlbåd fra Canada til Grønland. De havde sejlet rundt i Diskobugten og skulle videre mod Sydgrønland. Han spurgte, om jeg ikke ville se deres båd, og det sagde jeg ja til. Han kom, da jeg havde fri fra arbejde for at følge mig over (vi skulle sidde i en gummibåd og trække os selv over til skibet ved hjælp af et reb). Lene og Malene holdt mig med selskab, og de blev også inviteret med. Vi fik hørt en masse fransk musik, og de hørte også lidt dansk. Vi skulle også lige smage lidt te og brød, og nogle timer efter blev vi sejlet tilbage i gummibåden. Det var rigtig hyggeligt.

Sommeren er ikke helt kommet til Aasiaat endnu. Det er blevet meget grønt, men vi har ikke haft særligt høje temperaturer. Lige nu skinner solen, og det føles varmt, men det er kun 5-10 grader.

Jeg er begyndt at pakke, og på tirsdag d. 16. juli stiger jeg på flyet kl. 9.25 grønlandsk tid her i Aasiaat, flyver videre til Kangerlussuaq, hvor jeg skal vente tre en halv time, før jeg flyver videre mod Kastrup (ank. ca. 21.30 dansk tid) Jeg skal være i sommerhus med min familie i nogle dage i Vejby, hvorefter vi vender snuderne mod Jylland d. 19. juli.

Jeg håber, du har det godt, der hvor du er!

Det var alt her fra Aasiaat!

/Trine

mandag den 1. juli 2013

Masser af sejlture, hvaler og is!

Hej igen!

Siden sidst er der sket rigtig mange ting. Jeg vil prøve at skrive kort, men til gengæld lægge en del billeder ind. Jeg har taget utroligt mange billeder i juni måned J

En dag havde alle de andre assistenter været ude at sejle, mens jeg var på arbejde, og jeg var selvfølgelig lidt ærgerlig over, at jeg ikke kunne komme med. Det opfangede Johannes, så jeg blev inviteret med en tur i hans jolle sammen med ham og pedellen, da jeg fik fri kl. 22. Vi skulle prøve at fange amasetter, men vi havde glemt at tænke på, at det skulle være lavvande, før man kunne fange dem (vi så dem dog). Til gengæld så vi både sæler og hvaler. Vi sejlede i nogle timer og var hjemme igen midt om natten. Næste dag skulle jeg på arbejde kl. 7, så det var lidt hårdt at komme op.

Kaffepause på en ø

En hval

Kl. 1 om natten

De andre fangede til gengæld en masse amasetter en dag, hvor jeg var på arbejde.

En anden dag sejlede Heine og jeg med en ven af huset. Vi så en del hvaler og fik taget en masse gode hvalbilleder. Hvalerne var på et tidspunkt svømmet lige under båden og kom til syne under ti meter fra os.

Vi assistenter fik lov til at få fri alle sammen en dag. Lene arbejde om morgenen i tre timer, og så sejlede vi med en ven af huset. Vi sejlede ud til en ø, hvor vi gik lidt rundt. Bagefter grillede vi skumfiduser, pølser og brød på en medbragt engangsgrill. Vi havde også slik, chokolade, kage, kaffe og te med, som vi senere fortærede. Øen bød på mange spændende ting. Bl.a. to grave med knogler i, en masse søpindsvin og lidt sne, der endnu ikke var smeltet (d. 20/6). Da vi ikke gad være på øen længere, sejlede vi til en ”hvalkirkegård”, hvor man tydeligt kunne se hvalknogler under vandet. Til sidst sejlede vi forbi dumpen og ud for at følge efter en hval, hvorefter vi sejlede hjem igen. Heine tog de sidste timer af sin aftenvagt, da vi kom hjem.

En grav

BUNKE!!

Vi skulle højt op :)

Vi havde taget lidt forskelligt med, så det kunne blive en rigtig udflugt...

Skumfidus på grillen

Alle fem på udflugt

Uhm...

Hvalkirkegården

En rygsøjle

Flere knogler

Et kranium

De tre andre i båden

Dumpen

D. 21. juni var det Grønlands nationaldag, men jeg var desværre på arbejde om morgenen, hvor der var program på. De andre fortalte, at de så kanoner blive affyret, hørte en tale, hørte det lokale kor synge, så folkedans, så børn få lift i brandbilen og hørte musik nede foran kommunen.

I sidste uge fik vi besøg af en stor rejsegruppe fra Felix Rejser. Johannes, Signe og jeg legede guides for dem i byen, og det var meget sjovt at se deres reaktion, da de fik øje på en hval langt ude i horisonten.

En hval!

Samtidig med Felix Rejser kom også to assistenter fra Sisimiut, som skulle på ferie. En af dem skulle deltage i ”Aasiaat Midnight Sun Marathon”, som blev afholdt d. 28/6. Han skulle løbe halvmaraton. Det startede kl. 21 om aftenen. En dag ville en af vores venner sejle med assistenterne fra Sisimiut, og han spurgte, om jeg ikke ville med. Jeg siger selvfølgelig aldrig nej til en sejltur, så jeg tog med, og det gjorde Signe også. Vi sejlede lidt rundt og fulgte efter et par hvaler, og så sejlede vi til en bygd, der hedder Akunnaaq. Der så vi kirken og skolen, og vi stod i lang tid og så på udsigten. Man kunne se hele Diskobugten derfra. Helt til Diskoøen, Qasigiannguit og Ilulissat (ikke selve byerne, men fjeldene omkring). På vej tilbage fulgte vi igen efter hvaler, og det, vi troede, var en tur på et par timer, havde varet fire timer.

"Synkronhvalerne"

Kirken i Akunnaaq

Udsigt - Diskoøen i baggrunden

Lidt af Akunnaaq

"Synkronhvalerne" igen

D. 24, juni holdt vi Sankt Hans på sømandshjemmet. Det var en dag forsinket, fordi en af rejselederne fra Felix Rejser skulle holde båltalen, og vi ville gerne have rejsegruppen med. Det var os assistenter, der stod for arrangementet. Vi sang ”Vi elsker vort land”, båltalen blev holdt, vi sang en grønlandsk salme, og så blev bålet tændt. Bagefter delte vi gratis pølser, brød og saft ud, og der var gang i den. Vi tror, der var over 300 personer i alt, og jeg stod i hvert fald i tre kvarter og delte pølser ud og fyldte saft på. Der blev nok drukket omkring 70 liter saft og spist 50 kg. Pølser, så det kan man vist godt kalde en succes. Der var også skumfiduser til børnene, da bålet var blevet til gløder. Her er lidt billeder: http://sermitsiaq.ag/galleri-sankt-i-aasiaat En mand optog også lidt video, som kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=3NGp5K1_QX8&feature=youtu.be

Sidst, men ikke mindst, var jeg i Ilulissat i går sammen med Lene, Signe, Signes søster (som er på besøg) og de to assistenter fra Sisimiut. Vi tog kystbåden om morgenen kl. 8.30, sejlede fire en halv time, gik til isfjorden, hvor vi sad længe og kiggede, gik et andet sted hen og kiggede og gik tilbage til kystbåden, som sejlede kl. 17. Det var længe at sejle for at være der i fire timer, og det var meget dyrt, men det var det hele værd. Det er umuligt at beskrive med ord eller indfange på billeder, hvor ufattelig stort og smukt, det er. På sejlturen tilbage mod Aasiaat så jeg et stykke is glide ned fra et isfjeld. Jeg kunne ikke høre noget, da det nok var for langt væk. Da vi sad og kiggede på isfjorden, hørte vi flere gange brag og knagen og også plask, når et isfjeld kælvede, men vi så det desværre ikke. Det hele foregik nok på den anden side, men vi var også så langt væk, at lyden nok kom noget forsinket i forhold til, hvornår det skete.

Ilulissat

Julemandens postkasse

Isfjorden

Menneskene er meget små!

Tre assistenter fra Aasiaat

På vej hjem til Aasiaat var der også nogle store isfjelde

Her i Aasiaat har det været overskyet i lang tid nu efter en uge med solskin både dag og nat, og temperaturen ligger omkring fem grader, så her er lidt koldt. Til gengæld er der ikke noget sne at se, og blomsterne er begyndt at komme frem.

I morgen er der kun to uger, til jeg rejser til Danmark. Det er underligt at tænke på, og jeg skal nok lige vænne mig til at bo i Danmark igen, men det bliver også rart at se familien og vennerne efter et år. Der kommer en ny assistent d. 5. juli, og Signe rejser allerede på søndag.

Jeg håber, du har det godt, der hvor du er!

/Trine

fredag den 7. juni 2013

Ferie, sol og "sommer"

Hej!

Nu er tiden vist kommet til at skrive endnu et blogindlæg. Siden sidst har jeg været på ferie. Jeg tog af sted sammen med Lene d. 19. maj. Vi pakkede alle vores ting og blev kørt til havnen, hvor vi gik om bord på Sarfaq Ittuk (kystskibet). Vi sejlede kl. 22 den aften, og næste morgen (mandag) var vi i Sisimiut. Der havde vi halvanden time, som vi brugte på at se os lidt om i byen og være med til andagt på sømandshjemmet der. Så gik vi om bord igen. De næste byer så vi kun fra skibet, fordi det sejlede videre efter en halv time. Næste morgen (tirsdag) kl. halv syv kom vi til Nuuk. Også her nåede vi at se sømandshjemmet, og vi gik også en lille tur i byen, men skibet sejlede to en halv time efter, så det var ikke så meget, vi kunne nå. Vi syntes egentlig også, det var fint nok, for der var al for meget trafik i Nuuk, og vi blev helt forvirrede af rundkørsler, busser osv. Onsdag kl. 15.30 var vi i Qaqortoq (Julianehåb).

Sejlturen var meget lang, men den var rigtig god. Vi startede ud med ret dårligt vejr, men resten af turen var vejret bedre (en dag regnede det, men ellers var der fantastisk solskinsvejr). Udsigten var meget smuk. Vi sejlede, så vi hele tiden kunne se kysten. Det var meget sjovt, at vi sejlede fra Aasiaat, da det var lyst kl. ti om aftenen (det var ca. en uge før midnatssolen), men da vi kom længere sydpå, blev det hurtigere og hurtigere mørkt. Dernede har de ingen midnatssol… Noget andet, vi lagde mærke til, var, at der var ”danske hunde” syd for Sisimiut. Heroppe må man ikke have andre hunde end slædehunde, for at racen ikke skal blive blandet, men fra Maniitsoq og ned må man have alle mulige racer. På turen blev der ca. tre gange om dagen vist en film, så vi så nogle film, og ellers sad vi på dækket og tog sol eller snakkede med nogle af de andre passagerer. En dag blev vi budt på tørret moskus (uhmmm…), fik diskuteret politik og inviteret på fisketur, så det var rigtig hyggeligt. Vi vidste ikke, om vi blev hentet i Qaqortoq, men der var heldigvis nogle af de andre, der gerne ville vise os vej til sømandshjemmet, og en anden mand i en taxa skulle alligevel forbi, så han syntes, vi skulle køre med der. Vi valgte dog at følges med dem, der først havde tilbudt det. Det viste sig senere, at bestyreren af Qaqortoq Sømandshjem havde tænkt sig at hente os.. Han havde bare ikke regnet med, at vi ville ankomme så tidligt.

Dagene i Qaqortoq gik hurtigt. Vi fik tiden til at gå med at gå ture i byen (og uden for byen), sejle ud til Hvalsø kirkeruin, Upernaviarsuk (forsøgslandbrug) og en gammel kobbermine, gå rundt om storsøen, spise på restaurant (hvor vi fik grønlandsk sushi med mattak (hvalhud og –spæk), krabber, laks og hellefisk) og hjælpe lidt til på sømandshjemmet (ikke ret meget – vi var jo på ferieJ). Vi havde halvanden dag med solskin, og resten af tiden regnede det eller var overskyet, så det var lidt ærgerligt, men det var nu en god ferie alligevel. Vi snakkede med rigtig mange mennesker, og jeg mødte endda nogle, jeg kendte. Vi fik set høje fjelde, og der var meget grønnere, end i Aasiaat, hvor der stadig var meget sne, da vi forlod byen.

Da vi skulle tilbage, skulle vi først flyve i helikopter til Narsarsuaq. Derfra skulle vi videre med fly til Kangerlussuaq, hvor vi skulle skifte til et andet fly til Aasiaat. Det var heldigvis meget nemt at finde ud af, da lufthavnene ikke ligefrem er de største i verden… Vi kom tilbage til Aasiaat omkring middag, og det var virkelig mærkeligt, at det kun tog fire timer og et kvarter – inkl. ventetid mellem fly – at tilbagelægge (næsten) samme strækning, som det tog tre dage at sejle. Fra Kangerlussuaq og hjem fulgtes vi med chefen fra Danmark og hans kone. Han er heroppe to gange om året for at se, hvordan det går på sømandshjemmene, men denne gang var hans kone også med, så de kunne holde lidt ferie også.

Da vi kom til Aasiaat d. 28. maj, kunne vi godt se, at meget sne var smeltet, og siden er der virkelig også forsvundet meget! Nu er der kun små driver tilbage, og man begynder at kunne se græs nogle steder. Isen er også næsten brudt op overalt – der er meget lidt tilbage. Søen, som vi plejer at gå på, tør vi ikke gå på mere.

Perioden med midnatssol startede vist d. 27. maj eller deromkring, så vi har sol hele tiden nu. Det er rigtig dejligt, og meget sjovt, at solen bare bevæger sig rundt på himlen i stedet for at gå ned og op. I går aftes var vi på besøg hos en ven af huset, og Signe var lige ved at tage et tørklæde på, men kom til at tænke på, at solen stadig ville være oppe, når vi skulle hjem, så det ville ikke være meget koldere der. Solen går først ned igen d. 19. juli. Vi har haft et par dage (og nætter) med strålende solskin, og i går lå Lene og jeg og tog sol på taget af sømandshjemmet i seks graders varme – og vi havde det virkelig varmt! Det er alt for varmt med vinterjakker nu, så vi går med sommerjakkerne (og lyner dem op!). Man skulle tro, det var 15-20 grader.

På sømandshjemmet kan vi godt mærke, at det er ved at være højsæson. Der kommer mange mennesker og spiser, og vi har også rigtig mange gæster for tiden. Jeg begynder at huske, hvordan det var i starten af mit ophold her…

Johannes’ båd er kommet i vandet, og Signe og Heine har været ude at sejle i den. Forhåbentlig får Lene og jeg også en tur snart… J.

Nå, det bliver alt for nu - til slut et par (eller mange) billeder...

Billedet er fra d. 30. april - jeg syntes bare, det skulle med her :)

Her sov vi tre nætter om bord på Sarfaq Ittuk

I Kangaamiut lagde skibet ikke til kaj, men denne båd blev firet ned, og folk blev sejlet ind. Andre folk sejlede tilbage, og så blev båden firet op igen.