Alene hjemme

Hej!

Nu er det vist på tide, at jeg skriver lidt igen. Som jeg skrev i sidste indlæg havde vi meget travlt lige omkring rockfestivalen, og da den var slut, skulle Nanna og hendes forældre lidt på ferie, så jeg arbejdede tolv dage i træk lige der. Jeg nød virkelig min fridag efter de dage! Jeg kunne godt mærke, at jeg var lidt træt efter så mange travle dage, men nu er det heldigvis stilnet lidt af.

Man kan godt føle sig høj, når man er blandt så mange grønlændere, der ikke er så høje, og en dag, da jeg havde været i byen for at købe lidt ind, faldt jeg på vejen hjem. Køkkenpersonalet grinede meget af mig, og en af dem mente, jeg var så høj, at jeg ikke kunne se vejen, og at det var derfor, jeg var faldet.
Jeg har været til endnu en kaffemik. Denne gang var det en af mine kollegaers søn, der fyldte tre år. Leon og jeg fulgtes med en af dem, der arbejder i køkkenet. Vi havde købt en lille gave til ham, og så kom vi til kaffemik. Jeg kan ikke huske, om jeg har beskrevet, hvad en kaffemik er, men hvis der skulle være en, der ikke ved det, kan jeg da lige fortælle det J Hvis man har fødselsdag, ens barn har første skoledag, ens barn fylder et halvt år eller lignende, vil man gerne fejre det. Derfor inviterer man alle sine venner (ofte en mundtlig invitation), bekendte, hele sin familie (og det betyder også familie rimelig langt ude – her har man virkelig styr på sin familie!) og sine kollegaer. Der hænger nogle gange en lille seddel på køleskabet i sømandshjemmet, hvor der står noget i retningen af: ”kaffemik kl. xx-xx, den og den dato, hos xx”. Det kan være, man siger et tidsrum på fem timer, og så kan folk bare komme, når de har tid (lidt som åbent hus). Den, der holder kaffemik, har bagt eller købt en masse kage. Denne gang var der nok seks forskellige slags kager foruden småkager, slik og lagkager. Jeg fik at vide, at jeg selvfølgelig skulle smage alle slags, men efter tre-fire stykker måtte jeg give op. Der er selvfølgelig også kaffe til kaffemik - og heldigvis også te J Hvis man tømmer sin kop, bliver man straks tilbudt mere – der mangler ikke noget! Efter tyve minutter er det meget normalt, at man tager hjem, og det virker helt forkert for os, som er vant til at være til fødselsdag i flere timer, men det er meget smart, for de fleste har små huse, og når der kommer mange mennesker, kan de komme lidt på skift, og på den måde alle sammen være der. Man kan også nå at vaske kopperne op, hvis man ikke har så mange. Normalt er det sådan, at hvis alle pladser er fyldt op, og der kommer flere gæster, så går de første for at gøre plads. På den måde bliver der hele tiden skiftet ud. Mens man sidder og spiser kage, snakker man også. Da vi kom, var der ikke andre gæster, så der foregik samtalen på dansk, men da der efterhånden kom nogle grønlændere, sad vi og forstod ikke et kuk.

På sømandshjemmet får vi for det meste dansk mad – altså kartofler/pasta/ris, kød og sovs, men vi har også fået moskus, og en anden dag fik vi rensdyrsuppe. Det smager meget godt. Suppen bliver serveret på den måde, at man får suppen i en skål og kødet på en tallerken ved siden af, og så er der brød til. I dag fik vi hvalbøf, og det smager meget mærkeligt, synes jeg, men egentlig fint nok.

Vi har haft besøg af en sælger, som også er uddannet kok, og han lavede mad til personalet en aften. Det var virkelig lækkert! Jeg ville nok fornærme ham, hvis jeg prøvede at skrive, hvad vi fik, for jeg kan ikke præsentere det, som han gjorde. Det var noget pasta, oksekød, grøntsager og kammuslinger.

Nå, nu skal jeg til det, overskriften handler om: vi er alene hjemme! Bestyrerparret er nemlig på ferie i Sverige og Danmark lige nu. De har været af sted i ca. en uge, og de kommer hjem igen d. 4. oktober. I starten var vi lidt usikre på, om de kunne komme af sted, og de havde allerede fået et værelse, fordi de ringede fra Air Greenland og sagde, at der var tekniske problemer, og at de godt kunne regne med, at de ikke kom til Danmark den dag. Det gjorde de heldigvis alligevel, men det var med både helikopter og fly. Heldigvis er der kommet nogle afløsere, men det er alligevel os assistenter, der har mest styr på, hvordan sømandshjemmet fungerer. Det går meget godt, og heldigvis er der ikke så mange gæster. Her i weekenden manglede Nanna og jeg noget at lave. Der var ikke mange gæster, og rejsebureauerne holder fri i weekenden, så der var ikke mange reservationer at svare på. I stedet begyndte vi at rydde op alle mulige steder. Vi gjorde rent i tørlageret, sorterede glemte sager, ryddede op i rengøringsrummet i annekset (meget tiltrængt) og ryddede op i souvenirskabene.

Noget nyt, jeg har oplevet i byen, var at se et værksted. Der er en mand, der sælger vildt mange souvenirs til sømandshjemmet, og det var hans værksted, jeg så. Det var sjovt lige at hilse på ham der, hvor han arbejder. Ved siden af hans værksted er der et sælskindsværksted. Ham, der arbejder der, ville meget gerne fortælle historier, så det var meget hyggeligt.

Siden sidst har vi også oplevet, at der er faldet sne – det lyder måske meget normalt, og det kan man også opleve i Danmark, men det var altså d. 5. september, den første sne faldt. Den fik dog ikke lov til at blive liggende, og vi har ikke set sne siden, men den kommer nok snart. Om dagen har vi et par graders varme, og om natten har der været nattefrost flere gange. Når det blæser, synes jeg, det er meget koldt, men hvis det er vindstille, og solen er oppe, er det varmt. Jeg har købt en meget dyr jakke, som efter sigende skulle være varm nok til vinter. Der er mange grønlændere, der er begyndt at gå med deres vinterjakker, så jeg mener ikke, det er for tidligt, at jeg også er begyndt at gå med min. Solen står senere og senere op og går tidligere og tidligere ned. Dagen aftager med 8 min. hver dag, så man kan virkelig mærke det! I overmorgen er det jævndøgn, så der er lige så lang tid uden sol, som der er med sol i det døgn.

Jeg har også oplevet noget helt fantastisk – og det var nordlys! Her i søndags kom Leon ind på mit værelse, hvor Nanna og jeg sad. Han sagde, at der var nordlys udenfor, så vi gik med det samme ud og kiggede på det. Og ganske rigtigt – der var en grøn stribe hen over himlen, som bølgede frem og tilbage. Nogle gange var den tydelig et sted og utydeligt et andet sted, og så blev det omvendt. Det var meget fascinerende, men til vinter skulle det vist blive meget flottere end det, vi så. Jeg ville gerne have lagt nogle billeder ind, men jeg tænkte altså ikke lige på det den aften – det skal nok komme senere.

Grønlands optik - der er næsten alt her i byen

Pisiffik - en ret stor dagligvarebutik med en tøjbutik og en "blandede bolsjer-agtig" butik på 1. sal



Udsigten på en fjeldtur

Ikke et unormalt syn (mange steder står der også overdækkede snescootere klar til vinter). Denne her er nok lidt for smadret, til at man kan bruge den.

Anuni - en tøjbutik med en ret stor sportsafdeling (her købte jeg min jakke)

 

Jeg håber, du har det godt, der hvor du er!

Takus!

/Trine